Film på Plænen: Nyd en sommeraften med film for hele familien

Foto: Tivoli.

Hver søndag i juli kan Tivolis gæster nyde danske sommeraftener, sprøde popcorn og klassiske film til Film på Plænen under åben himmel. Søndag den 21. juli klokken 20.00 kan Tivolis gæster opleve Pixar-klassikeren OP om den pensionerede ballonsælger Carl Fredriksen, som binder 1.000 balloner fast til sit hus, stiger til vejrs og rejser sydpå med en blind passager.

.

Årets tema er venskab, når forlystelseshaven viser film under åben himmel på Plænens storskærm fire søndage i træk klokken 20.00.

Søndag Den 21. juli kan publikum se pixar-filmen OP, mens Tivoli viser klassikeren Døde poeters klub den 28. juli, som er sommerens sidste Film på Plænen-film.

Gæsterne er mere end velkommen til at tage et tæppe, en picnickurv, en kæreste eller helt oplagt en ven i hånden, når der skal knases sprøde popkorn og nydes store filmoplevelser på Plænen. Filmene vises i samarbejde med Copenhagen Film Festival.

Sæsonens tredje film er nyklassikeren OP fra 2009 om den forhenværende ballonsælger, Carl Fredriksen, der har haft en livslang drøm om at tage på eventyr.

Men i en alder af 78 år virker det dog til at være en anelse for sent at realisere. Med frygten for at ende sine dage på et plejehjem beslutter han sig for at opfylde drømmen.

Han binder 1.000 balloner fast til sit hus, stiger til vejrs og flyver sydpå. Hvad han ikke ved, er, at han har en blind passager med på rejsen. Den voldsomt belastende 8-årige spejderdreng, Russell, har sneget sig med ombord.

Det uventede rejsepars venskab bliver sat på prøve under det storslåede eventyr. Filmen vises på dansk.

Med en entrébillet Tivoli eller et Tivolikort, får man også adgang til Film på Plænen.

.

PROGRAM

Film på Plænen starter kl. 20.00

21. juli – OP
Den pensionerede ballonsælger, Carl Fredriksen, har haft en livslang drøm om at tage på eventyr. Men i en alder af 78 år virker det dog til at være en anelse for sent at realisere. Med frygten for at ende sine dage på et plejehjem beslutter han sig for at opfylde drømmen. Han binder 1.000 balloner fast til sit hus, stiger til vejrs og flyver sydpå. Hvad han ikke ved, er, at han har en blind passager med på rejsen. Den voldsomt belastende 8-årige spejderdreng, Russell, har sneget sig med ombord. Det uventede rejsepars venskab bliver sat på prøve under det storslåede eventyr.

Instruktør: Pete Docter, USA, 2009
Længde:
96 min.
Sprog:
Dansk
Frarådes børn under 7 år

.

28. juli – Døde poeters klub
En ung lærer ankommer til en konservativ kostskole. Året er 1959, og der hersker en barsk, militaristisk orden på den traditionsbundne institution. Men den karismatiske nye underviser, John Keating (spillet af Robin Williams), har sine egne ukonventionelle metoder. Gennem poesien tænder han en gnist i de studerende og inspirerer dem til at tænke selv og gribe dagen. Men da en uventet tragedie rammer skolen, vækkes fakultetets vrede, og snart må han forsvare sit frisind.

Film på Plænen præsenteres i samarbejde med Copenhagen Film Festival

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*