Der flyver i øjeblikket ingen vandfly mellem København og Århus. Vandflyet fra Nordic Sea Planes, der normalt afgår fra Nordre Toldbod i København og flyver helt ind til centrum af Århus, er nemlig til serviceeftersyn i Schweiz.
Nordic Seaplanes har fløjet med to fly på ruten, der i København afgår fra Toldbod med check in i samme bygning som også huset Løgismose.
Det ene fly arbejder dog i øjeblikket for Surcar Airlines. Surcar flyver fra Santa Cruz de Tenerifes havn rundt mellem De Kanariske Øer. Flyvningen blev genoptager sidste år efter 65 års fravær.
Det spanske selskab gik i partnerskab med Nordic Sea Planes eftersom det er det selskab med bedst erfaring på disse breddegrader. Partnerskabet er så tæt, at det danske selskab er blevet medaktionær i det lokale spanske selskab med det formål, at drive en spansk rute.
I København både afgår og ankommer vandflyveren fra Toldbod, så området er centralt. Det samme er ankomststedet i Aarhus. Priserne for en enkeltbillet svinger fra 697,- kroner for den billigste på udvalgte afgange typisk midt på dagen til 1997,- kroner for det, som selskabet selv kalder ”vores bedste billet”.
Ruten København-Århus åbner igen 21. februar. Det er dog muligt at bestille billetter allerede nu.
Be the first to comment