500 dage efter, at krigen i Ukraine brød ud, er der absolut intet, der tyder på, at danskernes opbakning til Ukraine svigter. Snarere tværtimod. Danskerne bakker op i uhørt høj grad, viser en ny tryghedsmåling fra TrygFonden.
.
Siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, har nye meldinger om kampe, bombardementer og barske fortællinger fra det krigshærgede land været en fast del af den daglige danske nyhedsstrøm. Fra start var den danske befolknings opbakning og lyst til at hjælpe nødstedte ukrainere enorm – både de, der blev i hjemlandet, og de, der flygtede til Danmark. I dag har det første chok over, at der med Ruslands invasion udbrød krig i Europa, lagt sig. Men befolkningens støtte er fortsat massiv og ønsket om at ville gøre en forskel er stort.
.
Folkeligt engagement i Danmark uden sidestykke
TrygFonden har gennemført en ny tryghedsmåling af, hvorvidt krigen i Ukraine påvirker vores holdninger og generelle tryghed i Danmark. Undersøgelsen følger op på to tidligere målinger i 2022 med samme fokus, og konklusionen er klar: Støtten til Ukraine er stadig en folkesag i Danmark.
“Otte ud af ti danskere følger løbende med i krigens udvikling, og tæt på halvdelen taler meget tit med andre om krigen og dens konsekvenser. Dertil kommer, at næsten halvdelen af befolkningen har engageret sig på en eller anden vis eller bidraget til indsamlinger af ting eller penge til ukrainerne”, fortæller Anders Hede, forskningschef i TrygFonden.
Befolkningens engagement omfatter alt lige fra at transportere mennesker og udstyr til eller fra Ukraine, hjælpe flygtninge med praktiske problemer og arrangere sport- eller kulturbegivenheder for ukrainere til at deltage i sociale arrangementer sammen med flygtede, demonstrere mod den russiske invasion eller boykotte varer fra firmaer, der fortsat opererer i Rusland.
“9 ud af 10 danskere har engageret sig på mindst én af de måder, vi har målt på. Det vidner om et overvældende folkeligt engagement, der både i bredde og dybde er uden sidestykke i moderne dansk historie. Krigen er bestemt ikke bare noget, vi taler om. Vi handler også. Men hvor det i andre sammenhænge ofte er de unge, der tager teten i forhold til at vise deres engagement, er det i Ukraine-spørgsmålet danskerne i alderen 40+, der er i front – særligt de 50-59-årige”, siger Anders Hede.
.
Danskerne blandt Europas ”hardliners”
Ifølge TrygFondens nye måling er der ikke meget, der tyder på, at befolkningen i Danmark skulle være trætte af at støtte Ukraine. Tværtimod mener 52 pct., at Danmark bør sende våben til Ukraine – også selvom svarpersonerne mindes om, at ”det kan være risikabelt”. Og hele 66 pct. vil fastholde de hårdest mulige sanktioner over for Rusland – selv hvis de fører til højere priser herhjemme på benzin og fødevarer.
“Den massive tilslutning til sanktioner, selvom de har mærkbare konsekvenser for os herhjemme, hænger sammen med en udbredt opfattelse af, at vi alle sammen er nødt til at bære en del af byrderne som følge af Ruslands krig i Ukraine. Den store opbakning til både våbenforsendelser og sanktioner placerer danskerne blandt Europas ’hardliners’ – kun overgået af lande som Estland og Polen”, siger Anders Hede.
“Generelt er holdningsbilledet i Danmark lige så proukrainsk og antirussisk som for et år siden. Vores målinger viser altså intet til den ’Ukraine fatique’, der ellers var forudset af mange kommentatorer, hvis krigen trak ud. Tværtimod er solidariteten med ukrainerne intakt, og et altovervejende flertal støtter ukrainernes forsvar for selvstændighed”, siger Anders Hede.
.
Download den nye tryghedsmåling her:www.tryghed.dk/ukraine
Be the first to comment