Paris er kendt for sin langtidsholdbare sans for æstetik og udsøgt kvalitet. Med Peugeots nye peber- og saltkværne, som er opkaldt efter byernes by, får man begge dele – og lidt til. For Paris Nature og Paris Nature Black er ikke blot elegance af høj kvalitet, de er også PEFC-certificerede.
.
Med sin karakteristiske facon er Paris Peugeots signaturmodel, som nu også fås i upcyclet træ. De elegante kværne er i Nature-kollektionen lavet af træ, der tidligere blev kasseret på grund af små visuelle uperfektheder – fx knaster eller farveforskelle – men som nu i stedet giver æstetisk kant.
Paris Nature får sit unikke udseende med en sandblæsning, der giver den lækre, taktile overflade. Kværnene er derefter lakeret med en mat overflade, der lader træets årer træde tydeligt frem og samtidig beskytter mod snavs.
Smukt supplement
Både salt- og peberkværne fås i tre forskellige størrelser, nemlig med en højde på enten 12, 18 eller 22 cm. Der er fem års garanti på selve kværnen og livslang garanti på kværnværket.
Det er vigtigt altid kun at dreje med uret, når man kværner, og kun bruge salt i saltkværnen, som er skabt til det. Salt i peberkværnen kan betyde rust – som ikke dækkes af garantien. Men med korrekt behandling kan man nyde et både elegant og toptunet redskab. Igen og igen og igen .
Be the first to comment