Det er sæson for flåter, der er bærende af hjernebetændelsessygdommen TBE-virus. Derfor er der i øjeblikket pres på landets vaccinationsklinikker. Nogle beretter om nul ledige tider en måned frem.
.
Der er pres på for at blive vaccineret. Også hos Lægens Vaccinationsklinik på Islands Brygge, hvor læge og bryggebo Nerma Frederiksen har klinik i Sturlasgade.
“Jeg har også tydeligt kunne mærke at efterspørgslen på TBE vaccine er eksploderet. Jeg har vaccinen. Ledige tider har jeg også – men faktisk ikke så mange som jeg gerne ville. De er fyldt godt op med folk, der blandt andet skal vaccineres mod TBE. Til gengæld er der kortere ventetid end i flere andre klinikker, som vistnok ikke har tider en hel måned frem.”, siger Nerma Frederiksen til Lokalavisen Havnefronten.
.
Rejsesæsonen
Det er ikke kun TBE frygten, der i øjeblikket trækker folk til vaccinationsklinikkerne. Rejsesæsonen er så småt starter for nogle.
Særligt når man skal ud at rejse, så kan der være tvivl om, hvilke vacciner, der er nødvendige. Og meget kan afhænge af den rejsende selv.
”Selvom man skal til lande, hvor man risikerer at få diverse sygdomme, som man kan vaccineres imod, så kan det jo alligevel være en overvejelse om hvor mange, der det pågældende sted overhovedet får sygdommen. Så handler det mest om, hvor sikker man gerne vil være på, at man ikke får sygdommen. Særligt hvis det er lande i Afrika, Østen eller Syd- eller Mellemamerika, hvor adgangen til specialister på sygehuse måske er lavere. Andre steder er det helt oplagt at blive vaccineret – og en vaccination udgør ofte en lille del af det samlede rejsebudget på en større rejse. Især når man sætter det op imod det besvær man kan få, ved at blive smittet”, siger Nerma.
Lægens Vaccinationsklinik blev dannet med en vision om at tilbyde en service, der skiller sig ud fra de eksisterende tilbud ved at have fokus på fleksibilitet, faglighed og pris.
.
Du kan læse mere om klinikken i en tidligere historie i Havnefronten lige HER.
Be the first to comment