Scandic er i år partner med Copenhagen Pride.
.
Scandics deltagelse i Copenhagen Pride 2023 sker i forlængelse af et mangeårigt fokus på at udvikle en inkluderende arbejdskultur, der bygger på mangfoldighed som en styrke.
Scandic har i dag medarbejdere fra 115 forskellige nationer ansat. Pride-samarbejdet skal øge den interne opmærksomhed på forskellighed og inklusion og skaber stolthed hos HR-direktøren.
”Scandic er et hotel og en arbejdsplads for alle. Det er en styrke, at arbejdspladsen rummer mange forskellige kompetencer og baggrunde – det gør os både mere innovative, dygtiggør os og giver hotelgæsterne en bedre oplevelse. Både medarbejdere og gæster skal føle sig trygge og godt tilpas hos os. Det er nok at være sig selv, og jeg er utrolig stolt over, at vi i år kan kalde os officiel partner af dette års Copenhagen Pride”, siger Scandics HR-direktør, Anne Mette Pedersen.
.
Samtaler
Som en del af den interne læring har Scandic op til Pride-ugen udgivet fem ”Bed Talks” – indsigtsfulde samtaler, hvor Kathrine Abrahamsen i selskab med kønssociolog Cecilie Nørgaard, Lars Christian Østergreen fra Copenhagen Pride, Scandics HR-direktør Anne Mette Pedersen samt gæster og medarbejdere belyser emner som inklusion og betydningen af Pride-partnerskabet fra forskellige synsvinkler.
Scandic Spectrum er mødested for samtalerne, som kan opleves her.
Be the first to comment