Tivoli inviterer traditionen tro publikum til et magisk juleshow i Koncertsalen den 5. december. Vært for aftenen, Rasmus Botoft, guider publikum gennem en bred vifte af musikalske indslag og underholdning med nogle af landets største stjerner.
.
Tivoli har mange traditioner. En af dem er blevet et juleshow i Koncertsalen. I år er det blandt andet med kapelmester Peter Jensen og Tivolis Big Band, der spiller julen ind sammen med Oh Land, Rasmus Bjerg og Tivoli-favoritterne Alice Carreri, Miriam Mandipira og Betty Bitschslap.
“Jeg glæder mig til igen at være vært ved Tivolis Juleshow og er stolt af at kunne præsentere et unikt og stærkt line up af solister.
Det er altid en kæmpe fornøjelse at stå på scenen, og jeg garanterer et originalt musikalsk swingende juleshow med små overraskelser og indlagte julegaver. Jeg lover at sende alle i Tivoli i syngende julestemning,” siger Rasmus Botoft.
.
Masser af underholdning
Showet byder også på elegant flamenco af danseren Selene Muñoz, besøg af den syngende bugtaler Peter Nørgaard og mange andre juleoverraskelser.
Der er altså lagt i ovnen til en aften med latter, sang og dans. Tivolis gæster kan desuden opleve den stemningsfulde og smukt pyntede Have lige uden for dørene til Koncertsalen.
Der er altså ingen gode grunde til ikke at komme i julehumør.
.
Fortryllende juleshow
Rasmus Bjerg, der optræder til Tivolis Juleshow, deler sin begejstring:
“Der er intet mere fortryllende og julet end jul i Tivoli. Så skulle det da lige være Tivolis Juleshow. Jeg glæder mig til den 5. december, hvor jeg sammen med Oh Land, Rasmus Botoft og Tivolis Big Band indtager Koncertsalen. Jeg elsker at fejre hjerternes fest, og jeg lover, at det bliver landets mest julede show! Det bliver smukt, sjovt og helt fantastisk. Det bliver en fest!”
Be the first to comment