Tirsdagens store brud på en vandledning i Prinsessegade omkring nr. 81 på Christianshavn giver fortsat problemer for trafikken.
Seneste melding fra Hofor er, at det først bliver omkring kl. 14.00 på lørdag den 4. marts, at Prinsessegade kan åbne for gennemkørsel ud mod Holmen. Cyklister og fodgængere kan frit passere imens.
Der skal lægges masser af asfalt ud, som skal nå at hærde, før biler og busser igen kan køre på vejen efter det store vandrørsbrud tirsdag nat.
Bruddet er sket i løbet af natten til tirsdag og har siden udviklet sig, så det var nødvendigt at igangsætte et større arbejde.
Det stod tidligt klart, at for at det ville være nødvendigt at afspærre hele gaden for gennemkørsel, for at kunne reparere bruddet.
Man kan orientere sig på Hofors hjemmeside for yderligere opdateringer.
Be the first to comment