Nyhavns Veteranskibshavn fylder 350 år

Foto: Eric Erichsen
Af Annette Dres, Nyhavns Skipperlaug

I anledning af 350-året for færdiggørelse af Nyhavnskanalen, vil de historiske fartøjer i Nyhavn opsætte signalflag og flage over top i weekenden d.23/6 – 25/6.

.

Det vil således være et festligt syn, der møder folk, der vælger at fejre Sankt Hans i Nyhavn, hvor der traditionen tro vil være musik og tale på scenen foran Mindeankeret ved Kongens Nytorv.

På solsiden af Nyhavn fra Mindeankeret til Nyhavnsbroen har Nyhavnsforeningen siden 1976 haft råderet over bolværket, hvor aktivt, sejlende, veteranskibe, der i dag er ombygget til fritidssejlads, præsenterer et udsnit af Danmarks maritime kulturarv. Sammen med de farvestrålende bygninger, er Nyhavn i dag et af de største turistbrands i Danmark og et yndet udflugtssted for såvel turister som københavnere.

Alle historiske fartøjer i Nyhavns Veteranskibs er optaget i Træskibs Sammenslutningen – Landsforeningen til bevarelse af ældre brugsfartøjer i Danmark -, og skibene er organiseret i foreningen Nyhavns Skipperlaug, der dagligt drives af frivillige kræfter.

.

Læs mere om fartøjer og Nyhavns historie her:

https://www.nyhavnsforeningen.dk/

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*