Ny dansk børnebog inviterer unge læsere ind i dansk arkitektur- og bolighistorie. Vi kommer blandt andet forbi Amalienborg og Christianshavn.
.
Maya skulle egentlig bare køres hjem fra Nordjylland til Ørestad. En hyggelig dagstur med morfar. Og Gerda selvfølgelig – morfars gamle, røde sportsvogn. Men morfar elsker at tage på afveje. Og han elsker huse.
Så pludselig befinder Maya sig i alle mulige hjem. Hvor konger, købmænd, bønder og arbejdere har boet eller sat deres ben. Morfar viser Maya et væld af måder, vi har boet og bygget på – og stadig gør det i dag. Og undervejs får hun nye venner. Nogle med mere i bagagen, end hun aner.
Det bliver en sommer, Maya sent vil glemme.
De magiske mursten er et tempofyldt roadtrip gennem Danmark og arkitekturhistorien.
Bogen udkommer i forbindelse med, at København er udpeget som arkitekturhovedstad af UNESCO i 2023 og er generøst støttet af en række fonde. Bogen er på 256 sider og koster 249 kr.
Be the first to comment