Den politiske aftale om at opgravet materiale fra havbunden ved Lynetteholm fremover ikke skal pumpes ud i vandet for Køge Bugt, men i stedet bruges på stedet, gør, at Lynetteholm projektet skal miljøvurderes igen. Det skriver By & Havn i et nyhedsbrev
.
Der skal nemlig ændres i planerne og projektets nordlige perimeter skal bygges som stendæmning i stedet for stålspunsvæg. Trafikstyrelsen har derfor netop sendt en supplerende miljøkonsekvensrapport af disse to ændringer i offentlig høring.
Etableringen af Lynetteholm som halvø og stormflodssikring blev miljøvurderet forud for, at Folketinget vedtog Lynetteholms anlægslov i juni 2021. Efterfølgende har partierne bag projektet besluttet to projektændringer, hvis påvirkning på miljøet nu er sendt i offentlig høring via en såkaldt supplerende miljøkonsekvensrapport.
.
Næppe større ændringer for miljøet
Miljøkonsekvensrapporten vurderer, at de to projektændringer ikke giver anledning til nogle væsentlige påvirker af miljøet, herunder grænseoverskridende påvirkninger. I flere henseender er der tale om en lille, men dog positiv forbedring for miljøet, sammenlignet med hvordan Lynetteholm var besluttet udført før ændringerne.
Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet af By & Havns miljørådgivere, Rambøll, og er første skridt i at kunne realisere de politisk aftalte projektændringer. Det fortæller By & Havns havnebygmester og anlægschef Hans Vasehus.
Som med andre store projekter er det naturligt, at der undervejs kan komme projektændringer. De her projektændringer er af en sådan størrelse, at de har krævet en supplerende miljøvurdering, og det er glædeligt, at ændringerne på flere parametre vurderes at have en positiv konsekvens for miljøet”, siger Hans Vasehus, By & Havn.
.
Støj mindskes til gavn for marine pattedyr
Af rapporten fremgår det blandt andet, at marine pattedyr vil blive mindre forstyrret, da støj fra spunsning af en ca. 900 meter lang stålspunsvæg erstattes af opbygning af en stendæmning. Udskiftningen af spuns til stendæmning vil samtidig give en mindre bølgepåvirkning i Kronløbet i Københavns Havn, hvilket forbedrer sejladsforholdene for havnens brugere, særligt de mindre fartøjer.
Da opgravet havbundsmateriale fra Lynetteholm fremover skal nyttiggøres indenfor Lynetteholms perimeter i stedet for at nedsænkes – eller klappes som det kaldes – ud for Køge Bugt, vil påvirkningen af vandkvaliteten i det område blive mindre. Omvendt vil udledning af næringsstoffer til havet øges i den nordlige del af Øresund, da havbundsmaterialet skal indbygges i Lynetteholm. Det er dog et lovkrav, at udledningen skal udlignes ved kompenserende tiltag.
.
Mindre co2
Rapportens beregninger af CO2 viser, at de to projektændringer samlet set giver en marginal mindre CO2-udledning sammenlignet med det oprindelige projekt.
Det skal ses i lyset af, at den indirekte udledning af emissioner til produktion af stål bortfalder, fordi der ikke længere skal bygges en spunsvæg, men samtidig vil udledningen fra sejlads af sten og maskinkraft til indbygning af havbundsmateriale i Lynetteholm stige, som følge af de to projektændringer.
I forhold til ressourceforbruget vurderes projektændringerne samlet set positive, da man vil bruge mindre stål og marint sand.
Det er her indenfor stendæmningerne i Lynetteholms Fase 1, at opgravet havbundsmateriale fra anlægsarbejdet fremover skal indbygges/fyldes i.
Be the first to comment