Fordi sejlsæsonen snart går i gang, inviterer By & Havn igen til skurvognsmøde, hvor alle – men især naboer og brugere af Margretheholms Havn – bliver budt indenfor til en snak om det arbejde, der udføres i området.
Har man spørgsmål til Lynetteholms anlægsarbejde eller den nye klapbro, så kan man kigge forbi skurvognsbyen på Vindmøllevej 43 den første mandag i marts og få en snak med nogle af de medarbejdere, der arbejder med projektet.
Man kan møde op uden nærmere aftale i tidsrummet fra 16.00 til 17.30. Lynetteholms entreprenører og en byggeleder vil sidde klar til at svare på spørgsmål og fortælle om anlægsprojektet.
Mødet finder sted mandag den 6. marts fra klokken 16.00 til 17.30.
Be the first to comment