Københavns Bymuseum har forslag til sommerferie i København

Københavns Museum har masser af sommertilbud på programmet, der er spækket med spændende aktiviteter: Nyd en dag ude i den friske luft på gådejagt og byvandringer eller med arkitekturbingo. Fordyb jer i finurlige plakater, der gjorde byen smuk, og meld dig til porcelænsmaling med inspiration fra flere hundrede år gamle potteskår.

.
Har du set det nye Københavns Museum? I museets smukke 1800-talsbygning kommer du på en vandring gennem hovedstaden og dens historie fra de første spor af mennesker og frem til i dag. Rund dit besøg af i museumsbutikken og slap af i caféen eller den hyggelige gårdhave.

.

På opdagelse ude i byen

Tag med museet på en af vores spændende byvandringer og oplev byen fra en helt ny side: Fra ”dark design”, der skal holde hjemløse væk eller livet som queer tilbage i 1700-tallet.

.

Byvandring: dark design vs. Inkluderende design i byrummet

1., 22. og 29. juli (lørdage) kl. 15.
Men hvem er byen skabt for? Og hvordan kommer det til udtryk i byens rum gennem historien? Kom med og se eksempler på ekskluderende (dark), inkluderende (god adfærd) og adfærdsregulerende design gennem tiden. Byvandringen er en del af Arkitekturhovedstad 2023.
Køb billet her: Byvandring: ”Dark design” vs. inkluderende design i byrummet (kk.dk)

.

Byvandring: på sporet af queer, queens & quinder med skæg gennem historien

6. 13., 20. og 27. august (søndage) kl. 15.
Tag med på en tur tilbage i tiden på besøg gennem indre by omkring Studiestræde og Larsbjørnsstræde, som på forskellige måder har været præget af queer liv. Man kommer bl.a. forbi Sankt Nikolaj Kirke, hvor det lykkedes to kvinder at blive gift i begyndelsen af 1700-tallet og Ørstedsparken, som i over 100 år har været et mødested for mænd. Byvandringen er en del af Copenhagen Pride 2023.
Køb billet her: Byvandring: På sporet af Queer, queens og quinder med skæg gennem historien (kk.dk)

.

Mest for børn

Arkitekturbingo, havfruer, summende insekter, porcelænsmaling og meget andet. Mens de voksne nyder en kop iskaffe i solen, har museet en masse sommeraktiviteter for familier og børn i alle aldre!

.

Mønsterjagt

Hver dag fra kl. 9-18 og torsdage kl. 9-21.
På Københavns Museum finder du mange smukke mønstre. Rigtig mange. Faktisk så mange, at det er muligt at bruge størstedelen af sit besøg på at studere de mange forskellige mønstre, der pryder lofterne i det store hus. Museet har udvalgt otte af deres yndlingsmønstre, som er spredt rundt omkring på museet. Kan I finde dem alle sammen? Få opgavearket i billetsalget.

.

Aktivitetsark: summende sommer

Hver dag fra kl. 9-18 og torsdage kl. 9-21.
Rundt omkring i museets byhave er der placeret seks insekthoteller. Museet har lavet et ark og nogle små sedler, der kan hjælpe med at opklare, hvilke beboere, der bor på de forskellige etager i hotellerne. Tag en seddel med rundt i haven og gå på opdagelse, mens forældre eller bedsteforældre drikker en dejlig kop kaffe. Få arkene i billetsalget.

.

Skattejagt: nøglen til København

Hver dag fra kl. 9-18 og torsdage kl. 9-21.
Når man går ind ad den store støbejernslåge til byhaven på Københavns Museum, skal man prøve at kigge op. Der kan man se tre store nøgler, som er en del af lågens mønster. Og nøgler er der mange af på museet. På museets stueetage, første og anden sal gemmer sig intet mindre end 31 nøgler. Gå på jagt ved hjælp af et skattekort, som man får i billetsalget, og find dem alle – så venter der en lille præmie.

.

Arkæologisk værksted

Hver weekend kl. 12-16.
I Arkæologisk værksted kan man studere arkæologiske fund på nærmeste hold og få indblik i arkæologernes arbejde med at sortere, vaske og undersøge fund under den københavnske asfalt.
Læs mere om værkstedet her: Det nye Arkæologisk Værksted | Københavns Museum (kk.dk)

.

Arkitekturbingo

24. juni – 13. august kl. 9-18 og torsdage kl. 9-21.
Få et gratis opgaveark i billetsalget og gå jagt efter bygningsdetaljer og særlige typer huse i hovedstaden: Kan du finde et ildebrandshus, et klokketårn eller den særlige Københavnerbænk? Oplevelsen er en del af Arkitekturhovedstad 2023.

.

Udstilling: se havfruen og den flinke garder

Hver dag fra kl. 9-18 og torsdage kl. 9-21.
Dyk ned i plakatkunstner Ib Antoni’s tegneserieagtige univers med bl.a. gardere med fuglerede i huen og smilende havfruer. Gå på opdagelse i de fantasifulde motiver i vores særudstilling om den store danske plakatkunstner, der vækker begejstring hos besøgende i alle aldre!

.

For historienørden, kunstelskeren og den kreative

Gå på opdagelse i vores permanente samling og særudstillingen ”Da København blev Wonderful – Plakatkunstneren Ib Antoni”, der er fuld af fantastiske motiver og farver, eller slip kreativiteten løs med porcelænsmaling i Arkæologisk Værksted.

.

Særudstilling: da København blev wonderful – plakatkunstneren Ib Antoni

Hver dag fra kl. 9-18 og torsdage kl. 9-21.
Den smilende havfrue, den flinke garder – de fleste kender motiverne i æstetisk 60’er-streg og farvepalet. Men hvem har skabt de ikoniske motiver?

Få den utrolige historie om Ib Antoni, som var verdenskendt i 50’-70’erne og satte Danmark på verdenskortet med sine tegninger, men hvis navn siden gik i glemmebogen. Særudstillingen er en del af Arkitekturhovedstad 2023.
Læs mere her: Da København blev Wonderful – Plakatkunstneren Ib Antoni | Københavns Museum (kk.dk)
Der er også omvisning Omvisning: Da København blev Wonderful – Plakatkunstneren Ib Antoni (kk.dk)

.

Permanent udstilling om Københavns historie

Hver dag fra kl. 9-18 og torsdage kl. 9-21.
Hvor godt kender du egentlig København? I den permanente udstilling kommer man på en vandring gennem byen og historien fra de første spor af mennesker og frem til i dag. Den faste samling dækker perioden fra ca. 12.000 f.Kr. til i dag med over 400 genstande. Vidste du for eksempel, at København var en ret stor by allerede i sen vikingetid og slet ikke er grundlagt af biskop Absalon? Gå på opdagelse i Københavns historie og bliv klogere på dette og meget mere!
Læs mere her: Vores faste udstilling | Københavns Museum (kk.dk)

.

Porcelænsmaling i arkæologisk værksted

Alle lørdage og søndage i juni, juli og august kl. 12-16.
Prøv kræfter med dekorering og tegn på genbrugsporcelæn med tuschmaling efter flotte mønstre fra flere hundrede år gamle potteskår, der er gravet op af jorden i København. Mens I dekorerer og hygger jer i en afslappet atmosfære, giver museets formidlere gode råd til farver, teknikker og mønstre. Workshoppen er både for børn og voksne!
Læs mere og køb billet her: Porcelænsmaling i Arkæologisk Værksted (kk.dk)

.

Og lidt godt til ganen

Café Spirrevippen & museumsshoppen. Hver dag fra kl. 9-18 og torsdage kl. 9-21. (gratis entré)
Undervejs i museumsbesøget kan man tage en pause og nyde solen i den hyggelige gårdhave. Museumscafé Spirrevippen disker op med kaffe, læskende drikke, morgenmad, frokost og det lækreste hjemmebag. Caféen er åben hver dag til kl. 18 og på nogle torsdage til kl. 21 i forbindelse med arrangementer. Husk også at slå vejen forbi museumsshoppen efter en gave eller ønsker at forkæle dig selv.
Husk, at både café og shop kan besøges uden at betale entré.
Læs mere her: Besøg museumscaféen Spirrevippen | Københavns Museum (kk.dk) og
Museumsbutikken | Københavns Museum

.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*