Københavns Kommune nedsatte som den første kommune i landet et borgerting. Nu udkommer Københavnertinget med de første anbefalinger til politikerne med visioner og forslag til et bedre København. Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.
.
København skal være en mere inkluderende by. Vi skal bekæmpe diskrimination, bilerne skal ud af byen, og vi skal have mere biodiversitet. Københavnerne skal inddrages mere i byens udvikling, og der skal være flere muligheder for at dyrke fællesskabet og bekæmpe stress og ensomhed. Sådan lyder nogle af overskrifterne i de anbefalinger, som Københavnertinget nu overdrager til politikerne i Københavns Borgerrepræsentation.
Københavnertinget giver syv overordnede anbefalinger som svar på det hovedspørgsmål, de i april 2023 fik stillet af politikerne: ”Hvordan udvikler vi sammen København med trivsel og rum til alle?” Med anbefalingerne følger en række konkrete forslag til løsninger.
.
Forslag skal drøftes
”Københavnerne skal endnu tættere på, når vi lægger planerne for vores fælles by. Derfor er det en milepæl, at vi i dag kan offentliggøre de første anbefalinger fra landets første borgerting. Jeg ser frem til at drøfte forslagene og med afsæt i anbefalingerne sparke nye initiativer i gang, der kan gøre vores by mere åben, tilgængelig og velkomme alle slags mennesker for at give mere trivsel og fællesskab i vores by”, siger Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (Soc.)
Anbefalingerne overdrages nu til de relevante fagudvalg, hvor politikerne drøfter og behandler dem i løbet af de kommende måneder.
Der nedsættes et nyt Københavnerting primo 2024, som bliver stillet et nyt spørgsmål, der skal udarbejdes anbefalinger til. Københavnertinget er et pilotprojekt for øget københavnerinddragelse, som løber i 2023 og 2024.
Københavnertingets rapport med anbefalinger kan læses her:
Be the first to comment