København har ikke længere boligområder på listen over parallelsamfund

Tidligere har listen omfattet bl.a. Tingbjerg og Aldersrogade, og Mjølnerparken er nu som det sidste område taget af lisen. Områderne er i fuld gang med en positiv forandring, der gør dem mere attraktive med et mere levende bymiljø og en mere blandet beboersammensætning. Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

.

En opgradering og omdannelse af boligområderne. Flere boligsociale indsatser. Strategisk udlejning med forrang for personer i uddannelse og arbejde og med ren straffeattest. Hjælp til hjemmegående til at komme i job eller uddannelse. Idrætsprojekter og familieindsatser, der hjælper udsatte børn og unge og forebygger kriminalitet. Et kvalitetsløft af dagtilbuddene til gavn for børnene.

Det er nogle af de indsatser, Københavns Kommune sammen med boligselskaber og andre aktører har igangsat for at sætte retningen på en storstilet og igangværende forandring af flere områder i København. Resultatet er blandt andet en mere blandet beboersammensætning. Og samlet set har det ført til, at København for første gang ikke har nogen boligområder på statens liste over omdannelsesområder og parallelsamfund.

.

Før var 10 områder på listen

Tilbage i 2010 havde Københavns Kommune 10 områder på statens liste over parallelsamfund. Det drejede sig om boligområderne Mjølnerparken, Tingbjerg/Utterslevhuse, Aldersrogade, Bispeparken, Lundtoftegade, Hørgården, Gadelandet/Husumgård, Akacieparken, Blågården og Sjælør Boulevard. Sidste år var Tingbjerg og Aldersrogade ikke længere at finde på listen, og i år er Mjølnerparken også taget af listen.

Den konkrete årsag er, at Mjølnerparken nu har under 1000 beboere pga. midlertidig genhusning. Men det er Københavns Kommunes forventning, at området ikke vil komme på listen igen, selvom antallet af beboere vil stige til over 1000 igen i løbet af de kommende år.

.

Glad overborgmester

På Københavns Rådhus er der glæde over, at mange års målrettet arbejde i alle syv forvaltninger bærer frugt.

”I København skal der ikke være udsatte boligområder. Da parallelsamfundslisten startede i 2010, havde vi 10 områder på listen. Nu har vi nul. Det er en kæmpe milepæl for København – og en vigtig anerkendelse af den massive målrettede indsats, som kommunen har lavet sammen med beboere, boligselskaber, virksomheder og foreninger gennem tiden. Drivkraften har aldrig været at komme af listen, men snarere at løfte mennesker og hjælpe dem med at leve det liv, de drømmer om i København. Jeg har mødt mange beboere i de udsatte områder og talt med dem om deres bekymringer, og jeg kan forsikre om, at vi ikke stopper vores indsatser her. Det er vores seneste budget et godt eksempel på, hvor vi har afsat ca. 290 mio. kr. til den fortsatte udvikling af Tingbjerg. Vi vil fortsat investere i at løfte boligområderne i København”, siger Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen, der sammen med en række borgmesterkollegaer glæder sig over udviklingen.

.
Også godt for de mindste

Hos Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager, er der også fundet positive toner frem.
”Jeg … glæder det mig, at vores indsats med udsatte boligområder har båret frugt, og at ingen børn i København i fremtiden skal vokse op i en såkaldt ghetto. For mig er det vigtigt, at vores børn tilbydes de bedste forudsætninger for en god start på livet”, siger den konservative borgmester.

Det er ikke alle borgmestre, der har været glad for listen. Hverken Enhedslisten eller Radikale har været fans af listen.

”Det er selvfølgelig glædeligt, at vi ikke længere er at finde på listen. Men det ændrer ikke det faktum, at det er forkert, at man i så mange år har udarbejdet en liste, der udskammer visse områder. Især fordi det er små tilfældigheder, der gør, om man er på den eller ej. Og resultatet har store konsekvenser for de personer, der bor i områderne. Hvis der skal siges noget positivt om listen, så er det, at den har givet os mulighed for at fokusere på byudviklingen i de områder, og at det er lykkedes i København uden nedrivning. Vi har blandt andet sørget for et stærkt kultur- og idrætsliv. Og det er vigtigt for fællesskabet, som er helt afgørende for at skabe et godt miljø. Den positive udvikling skal vi fortsætte; underordnet om vi er at finde på statens liste eller ej”, siger Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard fra de Radikale.

.

Kamp mod parallelsamfund

Hos Venstre har Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken naturligt nok mest fokus på det integrationsmæssige og beskæftigelsen.
”Den meget positive udvikling i København viser, at parallelsamfundsstrategien har båret frugt. Strategien bidrager til mere attraktive byområder, en mere blandet by og flere livsmuligheder til børn, der vokser op i vores by”, siger Jens-Kristian Lütken.