Lynetteholm er i gang med at modtage jord, og derfor er den nyinstallerede klapbro også taget i drift. Det skriver By & Havn i et nyhedsbrev.
.
Arbejdet med at anlægge Lynetteholms jordmodtageanlæg og jordtransportvej, herunder en dæmning og klapbro ud for Margretheholms Havn, har været i gang siden januar 2022, og nu er anlægget i gang. Det har det faktisk været i mere end 14 dage.
Klapbroen har faste åbningstider af hensyn til de jordtransporter, der fremover skal køre over klapbroen på deres vej ud til Lynetteholms jordopfyld.
Klapbroen vil være lukket (spærretid) i tidsrummene kl. 07.00-16.00 på hverdage, undtagen tre faste åbningstider kl. 10, 12 og 14. Udenfor tidsrummet kl. 07.00 16.00 vil broen være åben for fri gennemsejling.
I weekender og på helligdage er der ingen spærretid, og broen vil stå åben for fri gennemsejling.
.
Brovagt og flydebroer
Det er By & Havn, der står for klapbroen, og en brovagt vil sørge for at åbne og lukke broen på de angivne tidspunkter.
I forbindelse med etableringen af broen er der også anlagt flydebroer på begge sider af klapbroen, som sejlere, der venter på broåbning kan benytte.
Be the first to comment