Kendt kinesisk københavner-restaurant åbner filial i Lyngby

En af Københavns mest kendte kinesiske restauranter, Great China, har åbnet en ny restaurant på Lyngby Hovedgade, og satser på det autentiske kinesiske køkken.

.

Den kendte restaurant, Great China, har netop åbnet centralt i Lyngby og satser på et menukort med kulinariske retter fra det autentiske kinesiske køkken.

Det fortæller 43-årige Johnny Zhu, der sammen med sin kone Serena Quan, 40, driver den nye restaurant på Lyngby Hovedgade 50A. Han har allerede 14 års erfaring med at drive restauranter, herunder en af Københavns mest kendte kinesiske restauranter, Great China, tæt på Københavns Hovedbanegård – Istedgade 3.

.

Det ægte kinesiske køkken

”Vi kommer til at tilbyde et virkelig spændende menukort, hvor vores gæster kan stifte bekendtskab med autentiske kulinariske oplevelser fra både Sichuan, Canton og Hong Kong-køkkenet. Så vi har både Dim Sum, cantonesisk and og de mere krydrede retter fra Sichuan”, fortæller Johnny Zhu og Serena Quan.

Hvor mange kinesiske restauranter har været kendt for en buffet med mindre høj kvalitet, så er Great China-restauranterne af en helt anden type.

”I takt med at flere danskere har været i Asien og smagt det ægte kinesiske køkken, går de efter det i stedet for den noget tilpassede buffetvariant, som ellers har kendetegnet så mange kinesiske restauranter i Danmark. Derfor er vi glade for, at vi har succes med det autentiske kinesiske køkken, hvor råvarerne og retterne er af høj kvalitet”, siger Johnny Zhu.

.

Både restaurant og take-away

På Lyngby Hovedgade er det også muligt at bestille take-away, ligesom det også er muligt at få en doggybag med hjem, hvis man har spist på restauranten.

”I det kinesiske køkken er det meget normalt, at man bestiller mange forskellige retter. Derefter er der typisk også mad til overs, som man kan få med hjem i en doggybag. Det gør alle kinesiske familier – og det er jo også med til at reducere madspild”, siger Johnny Zhu og Serena Quan, der allerede efter ganske få åbningsdage har fået en overstrømmende modtagelse i Lyngby. Det viser sig nemlig, at der ikke findes en kinesisk restaurant i Lyngby.

”Nu er der så en kinesisk restaurant i Lyngby. Endda en med det autentiske kinesiske køkken, hvor der er fokus på råvarer og kvalitet”, siger Johnny Zhu og Serena Quan.

.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*