Kalkbrænderihavnsgade skal være grønnere

Det er måske ikke så charmerende at en 4-sporet vej borer sig igennem et byområde adskiller havnen fra Østerbro – og der så lige er tilsat togspor til både s-tog og regionaltog. Tog og veje er svære et gøre meget ved, men visuelt er det muligt at gøre området grønnere. Det vil By & Havn og Københavns Kommune nu prøve at give et bud på.

.

By & Havn og Københavns Kommune har et forslag klar til, hvordan Kalkbrænderihavnsgade i fremtiden kan omdannes til en grøn og mere attraktiv gade med fokus på bynatur, byliv og bevægelsesmønstre.

Det sker ved at undersøge, hvordan Kalkbrænderihavnsgade på strækningen mellem Kastellet og Svanemøllen Strand kan optimeres, så den i fremtiden bliver til en imødekommende grøn gade, der øger sammenhængen mellem de to bydele og indbyder til et aktivt byliv med attraktive byrum.

I den forbindelse deltog interesserede borgere i begyndelsen af februar i et ideværksted, hvor forskellige ideer og ønsker blev præsenteret og debatteret med udgangspunkt i byliv og bynatur.

De mange input er blevet til et forslag, som nu bliver præsenteret, inden politikerne i Københavns Kommune drøfter det i forbindelse med budgetforhandlingerne, som begynder på den anden side af sommerferien.

Forslaget præsenteret her: Onsdag den 15. marts kl. 17.00 – 18.00 hos Cobe Arkitekter, Orientkaj 4. st.

Det kræver tilmelding: Opfølgningsmøde om Kalkbrænderihavnsgade | Billetter | København | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*