Der er både ”fest og farver”, når man tager et kik i kalenderen for børnebiblioteket på Islands Brygge. Her vil man møde liv og glade dage – bl.a. når bibliotekets børnekulturmedarbejder Marie Louise fortæller, læser, rimer og gøgler, især under ”Vi elsker Bøger festivalen” i marts gør hun brug af alle sine talenter.
I voksenbiblioteket går det knapt så vildt til, men kedeligt bliver det aldrig. Bibliotekarerne Anna og Sonja byder endnu engang på ”Smagsprøver” på tre korte læseklubforløb – nemlig ”Japansk litteratur”, ”Kvindelige fyrtårne” og ”Kærlighedens nuancer”.
Hele kalenderen er online, men vi har plukket fra første halvårs aktiviteter:
Biblioteket har inviteret cand.pæd. Anette Leonora Andersen, der vil holde et forrygende foredrag om ”Læseglæde og Læseklubber”, og hvordan man får det bedste ud af en læseklub.
Sundhedsplejerskerne fra WeAreFamily kommer og fortæller om ”Fra amning til rigtig mad”.
Eva Kvorning, her fra Bryggen, fortæller om Karin Michaëlis’ børnebøger.
Morten har hyret Dan H. Andersen ind for at fortælle om den ”Store Nordiske Krig”.
Og bibliotekerne har stadig IT-café om torsdagen, Intro til eReolen og Bogcaféer på udvalgte datoer.
Bibliotekarerne opfordrer til at læse meget mere i Bibliotekets – vores Kulturkalender og på vores hjemmeside, hvor man også kan tilmelde sig til de enkelte arrangementer.
Be the first to comment