Ikea åbner cityvarehus den 16. august

Besøg den hemmelige park på byens tage langs Kalvebod Brygge

Så er det slut med at vente. Den 16. august slår IKEA dørene op til det spritnye cityvarehus lige bag Fisketorvet. Varehuset er er i tre etager og forsøgt tilpasset københavnernes behov og ønsker til boligen.

.

Cityvarehuset, der har været på tegnebrættet siden 2015, er det første af sin slags i Danmark med sin centrale placering på Vesterbro i København.

“Vi har glædet os rigtig meget gennem lang tid til denne dag. Nu kan københavnerne glæde sig sammen med os. Vi er glade for at kunne give dem deres helt eget varehus og gøre IKEA oplevelsen mere tilgængelig for de mange mennesker i hovedstaden. Vi har planlagt en festlig åbningsdag og håber, at de mange københavnere har lyst til at fejre den med os”, siger Mads Kristensen, Commercial Manager hos Ikea Danmark.
Mens traditionelle Ikea varehuse har masser af parkeringspladser, så er det overhovedet ikke tilfældet med det nye cityvarehus.

.

Tag ikke bilen

“Bare lad bilen stå og kom til fods, på cykel eller med offentlig transport, for der er kun et meget begrænset antal parkeringspladser til biler. Vi har gjort os umage med at imødekomme københavnernes foretrukne transportformer med fx 500 cykelparkeringspladser og udlån af el-ladcykler”, siger Mads Kristensen.

I cityvarehuset vil kunderne møde Ikea sortimentet i forskellige showrooms, som er designet og sammensat på baggrund af mere end 100 hjemmebesøg hos københavnere, der har åbnet deres hjem og fortalt Ikea om deres boligbehov og ønsker til hjemmet, fremtiden og hverdagen.

“Vi har benyttet ventetiden til at blive klogere på københavnernes stil, behov og boligdrømme. Med afsæt i den viden har vi designet varehuset med smarte indretningsløsninger, der gør hverdagen nemmere og bedre for københavnerne. Vi glæder os enormt meget til at blive en del af området og københavnernes hverdag i byen”, siger Mads Kristensen og understreger, at medarbejderne glæder sig utrolig meget til at byde de mange besøgende velkommen.

.

Et mødested i byen

Inspiration og hjælp til boligindretningen er ikke den eneste årsag til at besøge Ikea København. Varehuset, der er tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter, får en vild taghave på toppen af bygningen med 250 hjemmehørende træer og buske, der skal bidrage til biodiversiteten i byen. Haven bliver åben for alle, og bliver en del af et langt parkstrøg, som strækker sig hen mod centrum over Tivoli hotellet, Rigsarkivet og først ender på hjørnet hvos SEB bank har til huse.

“Det er visionen, at varehuset bliver et mødested for byens borgere, hvor de kan føle sig hjemme, blive inspireret og opleve fællesskab. Der vil både være plads til at holde kaffepause i caféen og tage på legepladsen i taghaven, hvorfra man også kan nyde udsigten over indre København”, siger Mads Kristensen.

.

Lukker på Vesterbrogade

Med åbningen af cityvarehuset flytter Ikea’s Planning studio på Vesterbrogade med over i de nye rammer og bliver en del af varehuset. Det sker den 13. august, altså tre dage før åbningen af Ikea København.

Cityvarehuset bliver ikke helt som de andre med tre etager, som inviterer indenfor til en anderledes varehusoplevelse. F.eks. bliver der ikke tag-selv-lager, som man kender det fra de blå Ikea varehuse.

Til gengæld bliver det med både restaurant, café, bistro, genbrugsuniverset Cirkulär samt den vilde taghave ikke alene et varehus, men også et mødested midt i byen. Et spise- og samlingssted, hvor naboer og besøgende kan føle sig hjemme og købe en snack ”on the go”.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*