Tivoli er ved at gøre klar i Det Japanske Tårn til at en ny pop-up restaurant rykker ind. Til Halloween i Tivoli, er der flere gastronomiske oplevelser i vente, når den 1-stjernede Michelin restaurant Daalder fra Amsterdam, Holland, rykker ind og byder Tivolis gæster på uformel stemning og topgastronomi, der trækker inspiration fra det asiatisk, hollandske og det klassiske franske køkken.
.
Konceptet med pop-up restauranter i Tivoli er ikke nyt. 10 restauranter i international topklasse fra hele verden har gæstet Tivoli og Det japanske Tårn, siden pop-up konceptet blev introduceret i 2021.
Med sine indonesiske rødder og passion for asiatiske smagsnuancer, er det nu Daalders køkkenchef, Dennis Huwaë, tur til at sammensætte en menu til Tivolis gæster, der udforsker kontraster og smagssammensætninger.
Gæsterne på Daalders pop-up kan forvente en spiseoplevelse med tre amouse bouche og seks retter, og der bliver mulighed for at prøve flere af Daalders signaturretter, som har gjort restauranten til en af Amsterdams populæreste.
.
Lukket i Amsterdam for at åbne i Tivoli
Restaurantet kører fra den 13. oktober til den 6. november og her vil kokken Dennis Huwaë og teamet arrangere en pop-up. I mellemtiden forbliver Daalder i Amsterdam midlertidigt lukket. I øjeblikket er der en asiatisk trend i den københavnske restaurantscene, som perfekt matcher de asiatiske påvirkninger i Daalders menukort.
Dennis Huwaë glæder sig allerede til turen til Danmark:
”I mine øjne er København Europas kulinariske Mekka. Jeg har været her flere gange i løbet af de sidste par år og har hentet en masse inspiration fra den kulinariske scene i København. Jeg synes, det er fantastisk at kunne lave mad i denne by og give Danmarks befolkning chancen for at lære min madlavningsstil at kende. Jeg håber nu at være kokken, der giver inspiration og at tilføje noget til denne fantastiske kulinariske scene”, siger han.
Be the first to comment