By & Havn kan nu underskrive kontrakten med selskabet PowerCon, som i oktober blev tildelt opgaven med at bygge landstrøm i København på baggrund af et udbud. At det først sker nu skyldes, at der blev klaget til Klagenævnet for Udbud, som i går aftes har afsagt delkendelse om, at klagen ikke tillægges opsættende virkning. Det skriver By & Havn i en pressemeddelelse.
.
I By & Havn er der stor glæde over, at Klagenævnet for Udbud har givet en meget klar delkendelse om, at klagen ikke bliver tillagt opsættende virkning og, at klagers anførte klagepunkter – på det foreliggende grundlag – vil blive afvist af nævnet.
Derfor bliver kontrakten med PowerCon nu underskrevet, så arbejdet kan gå i gang.
.
Glæde hos By & Havn
Delkendelsen i Klagenævnet for Udbud betyder, at vi kan fortsætte arbejdet med landstrøm i København.
Det er til glæde for både københavnere og krydstogtsindustrien. Inden længe kan vi indfri løftet om at skabe en renere og bedre luftkvalitet i København, når de store krydstogtskibe lægger vejen forbi”, siger udviklings- og salgsdirektør i By & Havn, Ingvar Sejr Hansen.
By & Havn vil nu gå i dialog med entreprenøren for at klarlægge en endelig tidsplan for projektet og vil forsøge at indhente den tabte tid undervejs i anlægsarbejdet.
.
Fakta om landstrøm
I 2025 kan der tilsluttes via to ud af fem tilslutningspunkter ved Langelinje og Oceankaj. Oslofærgen som ligger i Søndre Frihavn er allerede tilsluttet landstrøm, etableret af CMP i 2021.
Tilslutningen til elnettet sker fra nye hovedstationer i Ydre Nordhavn. Først fra en midlertidig hovedstation (Nexel) og fra 2028 til den permanente hovedstation (Energinet) hvorefter anlæggets fulde kapacitet kan udnyttes.
Landstrømsanlægget medfinansieres af EU’s TEN-T-program og af Københavns Kommune
Be the first to comment