Af Anders Bo Nielsen
Det er lykkedes metroselskabet at presse et ekstra metrotog ind i togdriften, så der nu kører 32 metrotog på metrolinjerne M1 og M2, hvilket er rekord. Det skriver Metroselskabet i et nyhedsbrev.
Fra slutningen af september har der kørt flere tog på de travle metrolinjer M1 og M2. Det er en vigtig milepæl i Metroselskabets arbejde med at sikre gode passageroplevelser, samtidig med at antallet af passagerer i Metroen stiger.
Det ekstra tog i drift er det første af flere initiativer, som skal øge Metroens kapacitet med 10 procent det næste halve års tid. Der er nemlig stor efterspørgsel blandt passagererne, så kunderne også i fremtiden vil opleve en rejse af høj kvalitet.
.
Omfattende test og yderlige tog i drift
Sideløbende arbejder Metroselskabet med at forberede Metroen til på lidt længere sigt at køre med endnu flere togfrekvens på helt ned til 90 sekunder i myldretid. Metroselskabet har derfor købt flere tog og er gået i gang med at modernisere de ældre tog.
Idriftsættelsen af flere – og nye – tog er forberedt grundigt i samarbejde med leverandøren Hitachi og Metroens operatør, Metro Service. I de kommende måneder planlægges trinvist indsat flere tog i myldretiden.
Kapacitetsforøgelsen er muliggjort gennem Investeringsprogrammet for M1 og M2. Programmet har til formål at øge kapaciteten flere år frem. En række projekter under Investeringsprogrammet har banet vejen for mere kapacitet, herunder indkøb af flere tog, forbedringer af spor og det førerløse styresystem samt udvidelse af kontrol- og vedligeholdelsescentret for de to linjer på Amager.
Da metroen blev anlagt kritiserede flere, at systemet havde for begrænset en kapacitet – og at der kunne køre for få tog på linjen. Det har investeringerne nu ændret på – noget som metroselskabet allerede dengang pegede på ville komme i takt med behovet. Det blev så i 2023 – 21 år efter det første metrotog kørte afsted.
Be the first to comment