DEBAT af Af Finn Rudaizky (DF)
Antallet af børn og unge med en autismediagnose er steget enormt de sidste år, og mange skal vente flere måneder for at få hjælp.
.
Derfor vil jeg i de kommende budgetforhandlinger i Københavns Borgerrepræsentation, presse på for at komme problemet til livs.
Tal på rådgivning til familier med børn med autisme, er alene i København, vokset med mere end 200%. Det betyder, at ventetiden på at få hjælp kan vare helt op til ni måneder.
.
Dramatiske konsekvenser
I dagligdagen betyder det, at mange unge må sætte sine studier på pause. Det er i sig selv en omvæltende oplevelse. Og der findes adskillige eksempler på, at unge må sygemelde sig fra sit studium, udelukkende på grund af den lange ventetid til behandling.
Det er efter DF’s opfattelse stærkt bekymrende, at ventetiden giver flere dobbeltdiagnoser.
Det er oplagt, at flere og flere børn, unge og deres familier “skriger” efter hjælp i hverdagen, for at håndtere deres autisme. Det er derfor uhyre vigtigt, at vi kommer ventetiden til livs nu.
.
Nye følgesygdomme
Dobbeltdiagnoser udvikler sig ofte til angst, depression eller måske spiseforstyrrelser. Der er flere måder vi kan hjælpe på. Måske mere støtte i hjemmet, flere kurser til den unges forældre, generelt mere rådgivning i skolerne, men også gerne kompetente socialrådgivere på specialskoler og i specialbørnehaven, så børn med autisme opdages og får hjælp tidligere end i dag. Men, der er ikke to børn eller familier, der er ens. Derfor skal vi selvfølgelig ikke have samme model til alle. Vi skal selvfølgelig tage udgangspunkt i den enkelte familie eller det enkelte barn. Det er desværre ikke kun i København, at antallet af børn og unge, der får en autismediagnose, stiger. På landsplan er antallet af børn og unge fra 0-17 år, som får en autismediagnose steget med 117% over de seneste 10 år.
Be the first to comment