By & Havn går i gang med at udvikle Kulpladsen nord for Svanemølleværket

I efteråret 2023 udskriver By & Havn en åben projektkonkurrence om en ny bebyggelsesplan, som bliver startskuddet til en udvikling af Kulpladsen, der ligger nord for Svanemølleværket i Nordhavn. Det skriver selskabet i et nyhedsbrev.

.

Ifølge By & Havn er det visionen, at området skal udvikles med et nyt teknisk anlæg, forretninger og byliv og et erhvervsbyggeri der alle skal understøtte det maritime miljø.

Det kræver en ny lokalplan og et nyt kommuneplantillæg, når den åbne projektkonkurrence er på plads.

Den kommende udvikling sker på baggrund af, at Svanemølleværkets eksisterende spidsbelastningsanlæg har udtjent sin værnepligt, hvorfor et nyt og moderne skal opføres. Det kommende anlæg bliver etableret på Kulpladsens nordlige del. Dette frigiver et større areal i Svanemølleværket, som kan bruges til nye funktioner.

.

Kulturelt samlingspunkt

Omdannelsen af Svanemølleværket til ”publikumsorienterede” funktioner vil tilføre bydelen Østerbro et nyt kulturelt samlingspunkt, som vil give liv i og omkring værket, og bygningen vil også fremover kunne stå som et vartegn for København. Omdannelsen kan samtidig fungere som katalysator for byudviklingen i området. En samlet helhedsplan for området skal sikre, at byudviklingen sker i balance med det unikke maritime miljø, der kendetegner en af Nordeuropas største lystbådehavne.

.

Plads til erhverv

Kulpladsen er omgivet af vand og ligger som bindeled mellem Svanemøllehavnens rekreative vandsportsaktiviteter og Svanemølleværkets kommende kulturfunktion.

Kulpladsen skal foruden det nye spidsbelastningsanlæg rumme ny erhvervsbebyggelse yderst på grunden mod nord, som både skal være en del af stedets “teknologi-hub” samt bidrage med udadvendte funktioner i stueetagen til det maritime miljø.

Derudover er det visionen, at området udformes med tidssvarende adgangsforhold, et promenadeforløb langs Kalkbrænderihavnen, som forbinder til Svanemøllehavnen, samt udadvendte stueetager og kantzoner og byrum der skaber byliv både for havn og kulturinstitution.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*