Bodenhoff: Det kræver løbende udvikling af have succes som bager

Mens andre eksperimenterer – eller forfalder til kedelige brødblandinger, så holder Bodenhoff fast i den håndværksmæssige kvalitet. Alligevel bliver der plads til at forny sig – med respekt for det gamle håndværk.

.

Hos Bodenhoff på Christianshavns Torv kan du både få sandwich og kaffe to-go. Det kunne man ikke, da det første bageri åbnede i 1963. Men rigtig meget er stadig det gode klassiske bagerhåndværk – og ikke hverken kedelige brødblandinger eller eksperimenter med brug af de vildeste teknikker fra restaurationsmiljøet.

”Vi har taget en aktiv beslutning om at satse på den håndværksmæssige kvalitet i vores brød og kager. Samtidig skal der være plads til at udvikle forretningen, så vi laver løbende nye initiativer hvor vi også eksperimentere med surdej og chiafrø og andre ting. Vi har f.eks. Oktoberfest pakke, som er lavet i samarbejde med Nørrebro Bryghus. Den kan man kunne købe nede i butikken – eller få leveret med Wolt, hvis man ønsker det”, siger Amanda Bodenhoff fra bageriet af samme navn.

.

Levering hitter

Selvom det for mange er en tradition af gå til bageren, så er der også situationer, hvor det kan være en kæmpe hjælp lige at kunne bestille online og få det leveret.

”Skal man f.eks. holde en børnefødselsdag, så kan man bestille det hele online. For mange i en travl situation forekommer det som et super godt valg bare at bruge 69 kroner på at få det leveret til døren”, siger Amanda Bodenhoff.

Bageriets webshop er i øvrigt blevet en stor succes. Den er nu en af de største salgskanaler af de 10 bagerier, som kæden har rundt om i byen.

.

Bekæmper madspild

Før det overhovedet blev moderne at bekæmpe madspild, så var bagerne i helt forreste række når det gjaldt om at få brugt alt.

”Bagere har traditionelt genbrugt rigtig meget. Vi har et ekstremt lille spild, fordi brød og kager indgår i nye produkter i stedet for at blive smidt ud. Derudover er vi også med i ”To Good To Go” appen, hvor vi sidste år leverede 150.000 poser bagerbrød. Så vi sørger for rigtig meget kommer i anvendelse”, siger Amanda Bodenhoff.

Samtidig tester Bodenhoff en ny version af deres loyalitetsapp, som blandt andet giver mulighed for at bestille forud. Noget der også er med til at spore bageriet ind på hvordan forbrugsmønstrene er, så produktionen kan tilpasses.

 

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*