Kristine Ammitzbøll-Bille stiller op for de radikale til Københavns Borgerrepræsentation, som nummer tre på partiets liste. Det har partiet besluttet på et møde i forrige weekenden.
.
“Min ambition er, at vi ikke alene skal være Københavns klimaparti, vi skal også have den klassiske miljøsag højere op på dagsordenen. København skal ikke kun være byen med det reneste badevand, men også byen med den reneste luft. Der dør 460 københavnere af luftforurening hvert eneste år. Det er tre gange så mange som i trafikken – på landsplan. Det kan og skal vi gøre noget ved”, siger Kristine Ammitzbøll-Bille.
Privat er hun selvstændig erhvervsdrivende, 41 år, gift med fhv. økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille med hvem hun har to børn og en lille ny på vej.
I øjeblikket har Radikale fem medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation. Partiet fik dog valgt seks ind ved seneste valg, men et enkelt medlem af hoppet af til Alternativet. Partiet har med Mia Nyggard også Kultur- og Fritidsborgmesterposten. Mia Nygaard er uændret partiets spidskandidat.
Be the first to comment