For nogen kommer Ruslands overfald på Ukraine tættere på end for andre. For Sergey Kovalyov, der til daglig bor på Sluseholmen med sin familie, er det alt for tæt på. Han er dansk statsborger – men han er også ukrainer med russiske rødder – og dybt ulykkelig over situationen i sit gamle hjemland Ukraine.
Tekst og foto: Jesper Schou Hansen
”Det er helt uvirkeligt, for vi troede aldrig, det ville komme hertil. Vi ved godt, Putin er ond, men vi betragtede ham også som udspekuleret – sådan som han var med Krim og til nød også med det østlige Ukraine. Det var en slags pragmatisme. Vi troede ikke, at det ville gå videre. Styret i Kiev er jo ikke narkomaner og nazister, som Putin påstår. Han er drevet af en historisk passion om at genskabe det russiske imperium”, fortæller Sergey, der har sin mor på besøg. Hun har været her i tre uger – og han bad hende om at komme, fordi han begyndte at blive nervøs.
”Det var ret klart for mig, hvad der var ved at ske. Også selvom jeg ikke rigtig selv troede på det”, forklarer Sergey, der har meget lidt pænt at sige om Putin, sin russisk-ukrainske baggrund til trods. Selvom der tales russisk i hjemmet på Sluseholmen, føler han sig som ukrainer – om end russisktalende.
”Jeg boede i Kiev fra 1998 til 2010 – og arbejder som software-developer. Det gør en del af de ukrainere, der bor her i området ved Sluseholmen og Teglholmen også. Der er vel omkring 20 familier med ukrainsk baggrund bare her omkring”, siger Sergey og slår ud med armene, mens vi drikker kaffe med ham og hans otte-årige søn Arthur på Ricco’s.
”Vi lader ikke vores søn se så meget fjernsyn. Han forstår alt for godt, hvad der sker. Der her burde børn slet ikke opleve. Han har også russiske venner, og ingen bryder sig om det her. Vi burde leve et normalt og fredeligt liv. Det er alt, vi ønsker”, siger Sergey, der løbende har fulgt med i situationen i Ukraine. Også i politik.
Zelensky var den pro-russiske
”Jeg støttede egentlig ikke Zelensky ved præsidentvalget tilbage i 2019 Han blev betragtet som den foretrukne kandidat for russerne. Men nu støtter vi alle vores præsident mod Rusland”, siger Sergey, der som barn tilbragte mange somre i Rusland. Alligevel forstår han ikke, hvorfor Rusland skulle overfalde Ukraine. Det er så unødvendigt, mener han.
”Folk vil jo bare gerne leve et godt liv. Kiev har udviklet sig enormt, og mange af mine jævnaldrende, der tidligere stod i kø for at komme til Vesten for et godt job i IT-branchen, har de seneste år valgt at blive i Ukraine. Der var både jobs og en udmærket løn, muligheder for en god karriere og for at skabe sig et godt familieliv”, siger Sergey. Alt sammen noget, som den russiske invasion har lavet helt om på.
Under hele interviewet er han kraftigt berørt af situationen. Der er hårde kampe i Kharkiv, der er Ukraines næststørste by og tæt på den russiske grænse. Her har han familie.
Familie i beskyttelsesrum
”Dem fra min familie, som er i Kharkiv, har det virkelig slemt i disse dage – og de har overnattet i beskyttelsesrum på grund af artilleri-beskydningen fra russerne. Det er en desperat situation. Der er mange, som er fanget i Ukraine. De kan enten kæmpe eller underkaste sig Putin”, siger Sergey.
Han husker sine bedsteforældres fortælling om 2. verdenskrig – eller den store fædrelandskrig, som russerne kalder den.
”Dengang var det en kamp for overlevelse. Den her krig er bare et overfald på Ukraine. Jeg, med mine russiske rødder og opvækst i det østlige Ukraine, har aldrig nogen sinde oplevet, at der var nogle, der undertrykte mig og mine russiske kammerater. Aldrig. Vi opfattedes som fuldstændig ligeværdige ukrainske borgere. Det med nazister i Kiev er noget ren propaganda fra Putin”, siger Sergey, der fortæller, at russiske kanaler i årevis har kørt en massiv pro-russisk propaganda vendt mod styret i Kiev. En propaganda, Sergey ikke mener, har noget som helst på sig.
Nej til Rusland
”Det kan godt være, at der eksempelvis på Krim var mange med russiske rødder. Men jeg har aldrig hørt dem eller nogen i det østlige Ukraine tale om, at de skulle være en del af Rusland. Aldrig. Ja måske drømte de om gamle dage, men der var ingen som helst folkelig bevægelse for at blive en del af Rusland. Det var orkestreret direkte fra Moskva”, siger Sergey med fast overbevisning. Han tror heller ikke på de såkaldte folkeafstemninger på Krim, der skulle vise næsten tæt på 100% ja til at blive en del af Rusland.
”Det er styret fra Moskva”, gentager Sergey. Han håber på et kup i Moskva, og at Rusland engang bliver demokratisk og europæisk. Men han tror ikke på det. Det er en drøm. I øjeblikket er det hele imidlertid et mareridt.
”Det er så hårdt lige nu, at nogle i min familie får medicin for at kunne finde ro. Det er så hårdt lige i øjeblikket”, siger Sergey. Hans kone er derhjemme med deres andet barn. Hun er i gang med at lære dansk, for fremtiden er her i Danmark, fastslår Sergey. Han er ikke særlig optimistisk på Ukraines vegne. Der er brug for rigtig meget hjælp fra resten af Europa, hvis Ukraine skal blive fri af Rusland.
”Jeg er dansk statsborger. Jeg er i sikkerhed. Det er alle mine venner og min familie ikke. Jeg ved ikke, hvad der skal ske. Det er ét stort mareridt”, siger Sergey Kovalyov. Han har gennemlæst denne artikel inden den gik i trykken.
Be the first to comment