Af Jesper Schou Hansen
Det bliver rigtig svært at få bygget nye almene boliger i København. Advarslen kommer fra BL – Danmarks Almene Boliger – en interesse- og brancheorganisation, der har spurgt alle deres medlemmer, hvordan det ser ud med de planlagte projekter.
Og svaret er nedslående. Stærkt nedslående. I hvert fald hvis man gerne vil have flere af de billigere – om end ikke billige – almene boliger. For ud af 420 almene boligprojekter i København er de 144 helt opgivet, mens 225 er sat på hold. Årsagen er de ekstremt høje byggepriser – altså prisen på særlig materialer og lønninger.
Dermed er både almene boliger på Islands Brygge og i den sydlige del af havnen i fare for aldrig at blive bygget.
For at man i det hele taget må bygge almene boliger, så skal de holde sig under en beløbsgrænse. Og det viser BL’s analyse altså slet ikke er muligt for rigtig mange projekter.
Og dermed kommer rigtig mange til at kigge i vejviseren efter en ny billigere almen bolig.
Bekymret venstrefløj
Manglen på billigere boliger vækker voldsom bekymring hos flere politikere på Københavns Rådhus. Der er dog markante forskelle på, om partierne ser udfordringer for netop de almene boliger som et problem.
Hos SF er partiets medlem af Teknik- og Miljøudvalget Astrid Aller bekymret.
”Københavnerne har desperat brug for boliger, der er til at betale – og nye almene boliger er vores bedste værktøj til at give dem det. Det er en tragedie, at almene boliger nu risikerer at blive droppet, fordi priserne på alting stiger. Folketinget må melde sig på banen med økonomisk støtte til at få boligerne bygget. For lige nu betaler københavnere med almindelige indkomster, og fremtiden kommer til at betale, når klimakravene bliver skrællet af for at få enderne til at mødes”, siger Astrid Aller.
Tilsvarende bekymring finder vi hos Radikale.
”Alarmklokkerne har længe buldret løs for boligmarkedet. For nybyggeriet gælder det hele landet, som BL’s analyse også viser, men for København er problemet ude af proportioner.
Vi er nødt til at se på, hvad vi kan gøre som kommune, og her kan én af løsninger være at give projekterne mere elastik. Det kan vi f.eks. gøre ved at lade dispensationerne sidde mere løst i vores sagsbehandling, så projekter, der står klar til at gå i gang og bare mangler materialerne, ikke droppes pga. et tungt og stramt bureaukrati”, siger Christopher Røhl (Rad.), der sidder i Teknik- og Miljøudvalget. Han understreger, at hjælpen ikke kun skal gælde almene, men alle typer boligprojekter.
Blå partier ser flere problemer
Hos Venstre er gruppeformand Louise Theilade Thomsen også bekymret over udsigten til at mangle billigere boliger. Men for hende er det vigtige at bygge andre typer – også billigere – boliger end netop almene.
”Der er brug for nogle billigere boliger i København, men at det ikke bliver almene, det betragter jeg ikke som den store katastrofe. Vi har i forvejen nok en af de højeste andele almene boliger – hvis ikke den højeste. I øvrigt kan nytilflyttede i byen jo slet ikke få fingre i en almen bolig, for du skal være skrevet op i årevis. Derfor vil jeg hellere bygge mindre boliger, som også er billigere i pris, og så fortætte byen ved at bygge højere og udnytte både taglejligheder, arealer over motorveje og banegrave, så vi på den måde får skabt byggegrunde”, siger Louise Theilade Thomsen.
Hos Konservative oplever man ikke de manglende almene boliger som et problem. Nærmere tværtimod.
”Konservative ønsker en by med blandede boliger. Med Danmarksrekorden i % af almene boliger er Hovedstaden ved at udvikle sig til en by i ubalance, hvor udvalgte borgere får en bolig på bekostning af fællesskabet. Den høje andel af almennyttige boliger er nemlig med til at presse priserne på øvrige boliger op. Vi ønsker derfor slet ikke, at andelen bliver ved med at vokse. Meget billige boliger skal ikke gå til familier med to indkomster, men derimod til studerende, pensionister og sårbare borgere”, siger Helle Bonnesen, der er De Konservatives medlem af Teknik- og Miljøudvalget.
Analysen fra BL
BL har gennemført en undersøgelse af alt alment nybyggeri, hvor kommunerne har givet skema A tilsagn frem til januar 2022. Det er det skema, der sikrer, at der kan bygges almene boliger inden for reglerne. På landsplan 27% er under gennemførelse, 31% er blevet opgivet og 43% er sat på hold og afventer situationen i byggeriet.
Realiteten er derfor, at over 73 pct. af det planlagte almene nybyggeri på landsplan står i ganske alvorlige problemer. I
Be the first to comment