Ny uvildig Fields undersøgelse

Af Kenneth Kristensen-Behrt
Folketingskandidat (DF)
og Finn Rudaizky,
Medlem af Region Hovedstaden (DF)
Efter at TV-2 har afsløret, at Region Hovedstadens egen undersøgelse i rollen omkring myrderierne i Fields, er ufuldstændige og mangelfulde, også i relation til regionens egen frifindelse af sig selv, så rejses sagen nu igen i Region Hovedstaden, men også i Folketinget. Det har vi to DF-politikere besluttet. Den 15. november stiller DF derfor forslag i regionsrådet om, at den hidtidige såkaldte “undersøgelse” skrottes og at der tages initiativ til en ny og uvildig undersøgelse, hvor tingene kan blive undersøgt af helt uvildige eksperter.
Og Folketinget kommer efter valget til at gå i dybden med, at en tragisk terror-sag med tre dræbte og mange sårede, ender med frifindelse af Region Hovedstadens Psykiatri, mens TV-2 kommer til den modsatte konklusion.
Det er vigtigt, at hensynet til offentligheden er større end hensynet til en tre-dobbelt drabsmand. Selvfølgelig skal man tage juridiske hensyn til personers personhenførbare oplysninger, men det skal ikke skjules for offentligheden, den rolle og det ansvar, som Region Hovedstaden har haft. Det har næppe med personhensyn at gøre, men måske mere et udtryk for, et forsøg på at dække over egne fejl.
I en tid, hvor der tales mere og mere om åbenhed og inddragelse af borgere i hverdagens liv, har demokratiet fået mere og mere snævre grænser. Det er ikke borgernes skyld. Ansvaret ligger hos de politikere og embedsmænd, som overfortolker hvad der reelt er fortroligt. Hvordan kan det mon gå til, at offentlige myndigheder har fjernet sig så langt fra det virkelige liv og væk fra almindelig sund fornuft og rimelighed ?

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*