Lokalavisen Havnefronten 9.-10. februar 2022

På Christiania er der uro over volden og trusler fra Pusher Street, som i følge politiet i øjeblikket er ret intense. I interne referater lufter christianitter markant utilfredshed.

Så rykker bagerkæden Bodenhoff ind på Christianshavns Torv og dermed har christianshavnerne både Lagkagehuset, Emmerys, Hart og nu Bodenhoff fra den øverste række.

Så er der mere metro på vej i København. Bl.a. en ny linje mellem Hovedbanegården og Islands Brygge. Skal der være plads til den underjordiske station og skal den forbindes med den eksisterende, så bliver der næppe plads til, at de gamle politiskole fra 1940’erne overlever på hjørnet af Artillerivej og Njalsgade.

Så er Amager Fælled Venner blevet sure på et af klagenævnene og har hevet dem i retten – fordi foreningen ikke fik ret i deres oprindelige klage. Det standser nu ikke Fælledby, der fortæller til Havnefronten at man snart er klar til at præsentere de første huse i træ.

På Teglholmen bliver et af de sidste spots bebygget. Hotelplanerne er droppet. Til gengæld kommer der dagligvarebutik ligesom der kommer kontorer.

I den anden ende af havnen – på Nyholm – er store dele blevet fredet men der er fortsat plads til byggeriet. Derfor spiller Venstres Cecilia Lonning-Skovgaard nu ud med at der skal være plejehjem og museum på stedet.

Og så har vi iøvrigt testet en pokkers masse fastelavnsboller for dig, så du ikke behøver at gufle dig i gennem hele arsenalet for at finde de bedste…

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*