Af Anders Bo Petersen og Jesper Schou Hansen
Det har været en succes at udsætte Exmoor-vildheste på Amager Fælleds gamle strandengareal. Ikke kun trives hestene, og der er kommet et føl til, men arealet bliver også godt nedgræsset. Det samme er gældende for arealet, hvor der går skotsk højlandskvæg.
Både hestene og kvæget er udsat af Københavns Kogræsserlaug – men indtil videre på hvert sit areal. Det vil foreningen imidlertid gerne lave om på, fordi heste og kvæg græsser på hver sin måde. Dermed er de også på hver sin måde med til at skabe basis for en god biodiversitet, så fælleden ikke bare gror til.
Der er imidlertid forskel på de to typer indhegninger. For mens kvæg kan gå bag et forholdsvis lavt kvæghegn, er der brug for et særlig type hestehegn for at holde de fem Exmoor-vildheste inde på arealet.
Derfor er Københavns Kogræsserlaug nu gået i gang med at finde midler til at få indkøbt de mange meter hestehegn, som skal til for at skabe et stort fælles areal, hvor både kvæg og heste kan gå og græsse arealet ned.
Startede i 2017
Projektet med kvæg startede tilbage i 2014 med sommerkvæg, men foreningen har kun haft kvæg gående permanent siden 2017. Kvæget går ude hele året, men bestanden reduceres om vinteren, hvor en god del af kvæget slagtes og bliver til kød til foreningens medlemmer. Foreningen benytter også slagtningen til at beholde de mest rolige og stabile dyr, mens de øvrige slagtes.
Fra efteråret 2020 blev bestanden så udvidet med fire vildheste, der kom fra en bestand, der går vildt rundt på Langeland. Hele formålet med udsættelsen af hestene var at skabe endnu bedre forhold for biodiversiteten på strandengarealet. Hestene græsser nemlig effektivt arealet ned og kan gnave sig igennem store mængder forholdsvis næringsfattig føde – samtidig med at de holder invasive arter nede. Resultatet var tydeligt allerede første år, hvor forskelligt blomsterflor dukkede op på arealet, så effekten var tydelig for alle.
Lever af jorden
Netop for at give dyrene så naturlige vilkår som muligt, så fodres dyrene ikke.
”Vi vil helst undgå, at de får tilskudsfoder, men bliver det en hård vinter, så træder vi til. Det er i øvrigt vigtigt, at folk ikke fodre dyrene. Hverken hestene eller køerne. Og det er lige meget om det er gulerødder, æbler eller græs. Problemer er, at så bliver de opsøgende mod mennesker – især køerne. Det kan give en række andre problemer. Heldigvis har vi været forskånet for større problemer – man kan jo gå rundt inde hos dyrene – men det er vigtigt, at man ikke fodre dem”, siger Kirsten Heering, fra foreningen bag.
Netop fordi kvæg og heste græsser forskelligt, vil Kogræsserlauget gerne have både heste og kvæg til at gå på samme areal – og fortsat med mulighed for, at folk på tur på fælleden kan møde dyrene i deres større indhegning ganske tæt på byen.
”På strandengen kan vi se, at hestene bevæger sig meget mere rundt på arealet end køerne gør. Det kan vi blandt andet se på de krat der er. Derfor vil det være godt med et stort fælles areal, som de kan græsse på – og bevæge sig rundt på”, siger Kirsten Heering.
Selv regner Københavns Kogræsserlaug med, at projektet med at skabe en større fold med hestehegn vil løbe op i omkring 35.000 kroner. Derfor er foreningen i øjeblikket i gang med at søge eksterne midler til projektet.
I sin tid startede projektet op med midler fra blandt andet Amager Vest Lokaludvalg.
Sådan startede det
Københavns Kogræsserlaugs historie starter i 2014, hvor foreningen blev stiftet i et samarbejde mellem Københavns Kommune og Dansk Naturfredningsforening. Formålet var at få en frivillig borgerdrevet forening, som kunne stå for naturpleje af kommunens arealer på Amager Fælled. I 2014 blev den stiftende generalforsamling afholdt, og bestyrelsen begyndte arbejdet med at opbygge en organisation samt indsamle viden om pasning af dyr, kogræsning og naturpleje. Kilde: Foreningens hjemmeside www.kkgl.dk. 
Be the first to comment