Af Anders Bo Petersen
Titlen siger det hele. Bogen handler om arbejdet som livvagt, hvor man hele tiden et skridt bagved VIP’en og med opmærksomheden stift rettet mod omgivelserne. Asbjørn Thyssen Hansen, oprindeligt uddannet inden for politiet, men senere ansat i Politiets Efterretningstjeneste, var med på det allerførste bodyguardhold i Danmark i 1976.
Til dagligt bor Asbjørn Thyssen Hansen på Christianshavn, men fra midten af 70’erne var han i mange år som livvagt med til at koordinere sikkerheden ved alt fra præsidentbesøg og EU-topmøder til besøg af kendte kulturpersonligheder. Han havde ansvaret for statsministre og andre politikere på og uden for Christiansborg og var bogstaveligt talt helt tæt på begivenhederne, da statsminister Anders Fogh Rasmussen blev overhældt med maling. Han var med de kongelige på udlandsrejser, nogle gange under stor dramatik. Og han endte også med at være den livvagt, der passede mest på Kronprins Frederik og Prins Joachim gennem hele deres opvækst.
Bogen er skrevet i samarbejde med Søren Flott, der er journalist, og som blandt andet har skrevet biografierne ”Mama Doc”, ”Pigen i spejlet” og ”Afhopperen”. Han er også historienørd og har i den egenskab skrevet bøger som ”Jutlandia – skibet var ladet med håb” og ”Danmarks Titanic – historien om den største danske skibskatastrofe”.
Det er Politikens Forlag, der står bag udgivelsen.
Be the first to comment