Dronning Margrethes regeringsjubilæum fejres med en mønt

I januar har Dronning Margrethe været Danmarks statsoverhoved i 50 år, og i Danmark er der en lang tradition for at udsende erindringsmønter ved særlige begivenheder i Kongehuset. Derfor har den Kongelige Mønt fået fremstillet en erindringsmønt i den anledning. Den kommer i flere udgaver. Mest almindelig bliver en 20 krone, der kommer ud i almindelig cirkulation, men der kommer også en udgave i sølv til en værdi af 500 kroner. Og selvom den kan bruges i almindelig handel, så er den beregnet til samlerne.

På forsiden af mønten er der et nyt portræt af H.M. Dronningen udformet af billedhuggeren Kathrine S. Moseholm. Portrættet er i profil vendt mod højre. Det er inspireret af papirklip og har rod i den minimalistiske skulpturtradition. Netop papirklip er noget, der optager dronningen – og noget hun selv laver og tidligere har udstillet.
På bagsiden et organisk mønster skabt af tallet 50, som et symbol på jubilæet. Mønstret skaber en visuel reference til Amalienborgs 4 palæer og Slotspladsen. Bagsidemotivet er udarbejdet af ”inhouse” af Nationalbankens designchef Jeanette Skov Jensen.

Mønterne kan allerede nu købes gennem den Kongelige Mønts hjemmeside.

Jesch

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*