Tre former på Nikolaj Plads

Tekst og foto: Jette Ingerslev

På Nikolaj Plads – syd for koret på Nikolaj Kirke – står en abstrakt bronzeskulptur med titlen ”Tre former”. Den blev udført i 1988-89 af billedhuggeren Bent Sørensen (1923-2008), indkøbt i 1992 af Legatet Albertina og opstillet mellem de tre vigtige punkter på pladsen: Kirken, legepladsen og restauranten.

Den næsten mandshøje skulptur er sat sammen af tre forskellige polerede bronzeenheder. De er forankrede på en 10 cm høj base, som står løftet op på en 50 cm høj, sleben, grå granitsokkel.

De tre enheder med vekslende bløde og kantede former griber ind i hinanden.

Kun to dele har en kort, direkte berøring. To høje, runde og bugtende dele samt en mindre mere kantet – som en stenalderøkse – smyger sig ind og ud, så de danner en helstøbt og harmonisk figur, næsten som et knob. Der opstår et spil mellem de faste former og luftrummet. Det lukkede og det åbne rum kommer herved til at skabe en enhed.

Trods forskelligheder samles de tre dele i en harmonisk og blød enhed, der synes at stræbe mod et fællesskab.

Ligesom ved anden abstrakt kunst er fortolkningsmulighederne mangfoldige for denne skulptur. Ud fra et kristent synspunkt og med den fysiske relation til kirken, er det nærliggende at tænke på det centrale dogme i næsten alle kristne trossamfund, nemlig Treenigheden, der består af Faderen, Sønnen og Helligånden. Andre associationer kan være: – Gud, konge og fædrelandet, – den troende, den legende og den nydende (spisende), – mor, far og barn eller – barn, ungdom og alderdom.

Legatet Albertina

For at hylde billedhuggeren Bertel (Albert) Thorvaldsen (1772-1846) stiftede brygger Carl Jacobsen i 1879 legatet til ”Anskaffelse af Billedhuggerværker til Pryd for offentlige Pladser og Haver i København”. Med støtte fra legatet blev der indkøbt talrige kunstværker, både originaler og kopier, der pryder rundt om i hele København, ikke mindst i Ørstedparken, Valbyparken og på Langelinie.

”Tre former” blev en af de sidste skulpturer, som legatet indkøbte. Det sidste beløb blev brugt til Jørn Larsens springvandsskulptur ved Thorvaldsens Museum i 2002.

Billedhuggeren

Bent Sørensen blev uddannet som malersvend i 1944 og gik herefter i tre år på Kunstakademiet med Kræsten Iversen, Aksel Jørgensen og Einar Utzon-Frank som undervisere. Sørensens tidlige arbejder var naturalistiske. Han udførte blandt andet en række portrætbuster og nogle nærmest socialrealistiske motiver af arbejdende mennesker, mange som relieffer i brændt ler eller bemalet træ og enkelte som fri skulptur.

Under et ophold i 1948 Paris mødte han mange avantgardekunstnere, blandt andet Ossip Zadkine (1888-1967) og Constantin Brancusi (1878-1957) fra gruppen omkring Galerie Denise René. Her blev der udelukkende arbejdet med den non-figurative kunst.

Da Bent Sørensen i 1949 udstillede med sammenslutningen af abstrakt-surrealistiske kunstnere, Linien II, var det med abstrakte ting bl.a. flade collage-relieffer. Efter 1960’erne blev de non-figurative former det dominerende.

Sørensen benyttede mange forskellige materialer så som støbe- og pladejern, Cortenstål, bronze og granit. Fra 1970 arbejdede han hver sommer på jernstøberiet i Nykøbing Mors. Det er blevet til en lang række skulpturer i støbejern – nogle sorte og andre malet i primærfarver.

Blandt Bent Sørensens mange offentlige udsmykninger skal nævnes ”Bånd” (bronze, 1973) i gården på Kastrupgård, kolossal-skulpturen i Cortenstål ”Port” (1974) foran den tidligere TV-byen i Gladsaxe og den knusende ”Stor bølge” (1979) i matsort stål foran rådhuset i Esbjerg.

Nikolaj Kirke som kunsthal

I de sidste fyrre år har den gamle kirke med det store, smukke kirkerum været omdrejningspunkt for samtidskunst i København. Netop nu fejres jubilæet med en stor udstilling med videoværker fra perioden 1981-90 sat i relation til nutidige videoværker, keramik og scenografisk installation. De nye keramikskulpturer er af Klara Lilja og Ida Kvetny, videoerne af Michael Richardt og Ditte Johanne Krogh Bertelsen og den scenografiske installation af Filip Vest.

Atter en gang kan en tur i det gamle ”minefelt” give en fin oplevelse af en skulptur og i kombination med et besøg i Nikolaj Kunsthal bringe en ekstra udfordring.