Tekst og fotos: Jette Ingerslev
Det er efterår og tid til at mindes én af Danmarks helteskikkelser, nemlig Peter Wessel Tordenskjold, der blev født 28. oktober 1690 og døde 12. november 1719 under en duel i Tyskland.
I Urtegårdsgangen på nordsiden af Holmens Kirke ud mod gaden Holmens Kanal kan man døgnet rundt se en bronzeskulptur søhelten. I kirkens åbningstid kan man gå ind i kirken og se heltens sorte marmorkiste, der netop er pyntet op af Selskabet Danske Tordenskjolds Venner med fem store kranse i anledninger af 331års fødselsdagen.
Skulpturen
Efter nederlaget ved Dybbøl i 1864 opstod der er et behov for at stive den nationale følelse af. Det skete blandt andet ved at fremhæve nogle af heltene fra Danmarkshistorien – her imellem viceadmiral Peter Wessel Tordenskjold. Han blev i perioden 1864-68 portrætteret som skulptur, udført af billedhugger Hermann Vilhelm Bissen (1798-1868).
Resultatet blev en godt mandshøj bronzeskulptur på en meter høj, firkantet granitbase placeret på ca. 2 x 2 m stor granitplade.
Skulpturen viser en rank, selvbevidst ung mand, der drejer hovedet let med venstre – måske for at se efter den svenske flåde. Han bærer en bredskygget hat over det lange krøllede hår (eller paryk). Han er iført en langærmet kofte, hvorover han har en kort vest, der holdes på plads af et smalt bælte. Kraven breder sig som tætte bølger om halsen. Han har en stor medaljon fortil på brystet. Han bærer høje støvler, der slutter med en bred ombøjning. Den behandskede højre hånd holder fast om hvad der ligner dokumentermens den venstre er anbragt på hoftekammen lige over skæftet på den hængende kårde i sin skede, delvist stukket ind bag koften.
På granitbasen fortil står navnet Tordenskjold. Herunder er anbragt en laurbærkrans med en bundet sløjfe for oven.
Inspirationen til skulpturen stammer sandsynligvis fra det maleri, som Balthasar Denner (1685-1749) udførte af Tordenskjold i 1719, og som Tordenskjold skænkede til sin broder. Maleriet kom i øvrigt senere i slægten Lindholms besiddelse og endte hos Landmandsbanken. Ved bankkrakket i 1922 blev maleriet sat til salg på auktion og købt til Frederiksborgmuseet med tilskud fra De danske Tændstikfabrikker, der siden 1867 havde brugt – og stadigt benytter – maleriet på sine tændstikæsker.
Hvem var Peter Wessel?
Peter Wessel var søn af købmand, skibsejer og rådmand Jan Wessel i Trondheim i Norge. Det fortælles, at Peter som barn gik rundt på havnen i stedet for at gå i skole. Han erhvervede derved mange praktiske færdigheder.
Allerede tidligt viste han sig både dygtig, målbevidst og modig. Da Frederik IV på sin Norgesrejse forlod Trondheim i 1704, fulgte den unge Peter Wessel med. Hvordan han kom til København, vides ikke, men da kongen gik i land i september 1704, gjorde Peter Wessel det også.
Han blev ikke – som ønsket – optaget som kadet og tog derfor hyre på et længere togt til Vestindien, herunder Trankebar.
Efter flere rejser blev han omsider optaget på Søkadet-kompagniet. I 1712 fik han kommandoen over fregatten Løvendals Galaj med 20 små kanoner og erobrede hermed et svensk kaperfartøj. Han havde så stor succes i kampene på havet, at han blev adlet i 1716 under navnet Tordenskjold. Under kampen ved Dynekilen i 1716 ødelagde han en svensk forsyningsflåde, og det var medvirkende til, at Karl XII opgav sit forsøg på at erobre Norge. I 1719 erobrede han Marstrand og ødelagde derefter resten af den svenske flåde.
Krigen sluttede og Tordenskjold blev ledig. Han drog på en dannelsesrejse ud i Europa. Han blev ved Hamburg udsat for snyderi i kortspil, kom i klammeri med en svensk-livlandsk oberst og adelsmand Jacob Axel Staël von Holstein. Sagen endte med en duel d. 12. november 1720 om morgenen uden for landsbyen Gleidingen ved Hildesheim. Tordenskjold blev dræbt af et stiksår, som var tre fingre bredt og fire fingre langt. Der har været mange rygter fremme om snyd pga. ulige våben.
Tordenskjolds begravelse
Som dansk adelsmand skal man dø for kongen og Fædrelandet – og ikke i duel. Det sidste regnes som selvmord, hvorfor man ikke kan blive kristent begravet. I nattens mulm og mørke blev Tordenskjolds lig dog begravet under gulvet i Holmens Kirke. Hans simple kiste blev senere gravet op og placeret i en sort marmorkiste, fremstillet af resterne fra alteret i Vor Frue Kirke efter bombardementet i 1807.
På marmorkistens forside står datoen i øvre venstre hjørne XVIII – August 1898, hvilket er den dato, hvor kisten blev åbnet, således, at man kunne se, at det var resterne af Tordenskjold, der lå der. Men stadigt var der ikke tale om en kristen begravelse. Det skete endelig i 1995 ved provst Claus Harms med jordpåkastelse med den sølvskovl, der benyttes ved alle begravelser i Holmens Kirke – og undtagelsesvis ved kongelige begravelser andetsteds. Sidst ved prins Henriks begravelse i 2018 i Slotskirken.
Sølvskovlens historie går – ifølge kirketjener Adam Vinten – tilbage til 1672. Den er så viseligt indrettet, at det øverste på skovlen ikke er et almindeligt skaft, men tillige et lille hovedvandsæg med mulighed for at afgive gode dufte til præsten under en begravelse.
Billedhuggeren
W. Bissen var født i Slesvig og blev i 1816-23 uddannet som maler og billedhugger på Kunstakademieti København. Han boede i Rom fra 1824-34, hvor han arbejdede i atelieret hos Bertel Thorvaldsen (1770-1844) – mest med de antikke motiver. Efter tilbagekomsten til København blev han i 1840 professor ved Kunstakademiet. Han blev efterhånden påvirket af den nationalliberale ånd. Det kan bl.a. ses i værkerne Landsoldaten i Fredericia (1858) og Istedløven (1860). Han boede, arbejdede og underviste i Materialgården fra 1842 til sin død, hvorefter sønnen Vilhelm Bissen overtog stedet.
Holmens Kirke
Christian IV (1572-1648) udbyggede Københavns havn i betragtelig grad. På Bremerholmen anlagde han boliger – Skipperboderne – til Flådens officerer, der havde behov for en lokal kirke. Christian IV fik derfor ombygget Ankersmedjen fra 1563 med flere fløje, så den blev forvandlet til Holmens Kirke i 1619. Den har siden tjent som kirke for ”søens folk”, men også de kongelige har afholdt en del mærkedage der. 
Be the first to comment