Prestigeprojektet Lynetteholmen kan koste livet for en af Danmarks største lystbådehavne, når 3,4 millioner tons jord i løbet af de næste 25 -30 år skal fragtes ud til Refshaleøen på lastbiler.
Af Lis Hylander
Hvis det netop udsendte udkast til anlægsloven for Lynetteholmen bliver realiseret, frygter sejlerne i en af Danmarks største lystbådehavne, Margretheholms Havn, at havnen bliver kvalt. Trafikministeren lægger op til at ca. 3,4 millioner tons jord i en 25-årig periode skal køres over en dæmning, som vil spærre for adgang til havnen i dagtimerne. Sejlerne vil ganske enkelt blive spærret inde.
Ifølge forslaget skal en klapbro midt i dæmningen sikre adgang til havnen om natten og i weekenden, men det vil betyde en stærk forringelse af havnen, mener Sejlklubben Lynetten, som nu kommer med en alternativ løsning.
Under vandet
Sejlklubben Lynetten har i tæt samarbejde med bl.a. Torsten Mølgaard, tidl. chefingeniør på Metrobyggeriet og mangeårig medarbejder i rådgivningsfirmaet COWI udarbejdet et forslag til en akvædukt som alternativ til klapbroen. Inspirationen er hentet fra et lignende projekt i Holland.
Torsten Mølgaard har til TV2 Lorry udtalt, at akvædukten er mere simpel end en klapbro og nemmere at udføre. Desuden er den billigere end dæmning og klapbro.
Havnebygmester i By & Havn, Hans Vasehus skriver i en e-mail til Havnefronten, at forslaget fra Sejlklubben Lynetten ser rigtig interessant ud, og at det nu er sendt videre til vores rådgivere. ”Der er ikke truffet nogen endelig beslutning for en løsning endnu, men det vil der komme over de næste uger, og vi vil løbende være i tæt dialog med sejlklubberne, ligesom vi er i dag”, skriver Hans Vasehus.
Anlægsloven for selve udførelsen af Lynetteholmen skal førstebehandles i Folketinget i starten af marts.
Havnen bliver kvalt
Hvis man vælger løsningen med en klapbro til transport af de kolossale mængder jord, vil det få alvorlige konsekvenser for Margretheholm Havns 700 bådejere.
Formanden for Sejlklubben Lynetten Airo Bjarking frygter, at det vil kvæle en af Danmarks største lystbådehavne.
Hvis sejlerne kun har adgang til havnen i aftentimerne, vil havnen langsomt blive kvalt. Vi har brug for en havn med fri ind- og udsejling, hvis vi skal bevare det unikke liv og den store aktivitet, der er omkring vores havn, siger Airo Bjarking.
Desuden vil en delvis lukning af havnen i 25 år få konsekvenser for undervisning, gæstesejlads, søredning m.m.
Sejlklubben Lynetten har flere end et tusinde medlemmer. Havnen er selvbygget og vedligeholdt af medlemmerne siden 1974.
Be the first to comment