Af Jesper Schou Hansen
Beboere i området langs Brøstekarreen på Christianshavn har haft adgang til den fælles gård gennem Dronningensgade 19 – men ikke i fremtiden. For selvom der er en tinglyst en deklaration om en port i den kommende bygning, så har Teknik- og Miljøforvaltningen med et pennestrøg droppet porten.
Det vil politikerne nu gerne have en forklaring på – og har derfor bedt forvaltningen om at komme med en redegørelse for forløbet.
Det er Dansk Folkepartis Finn Rudaizky, der har rejst sagen, efter at flere christianshavnere har henvendt til politikerne med deres undes.
”Den meddelelse vakte forbløffelse og vrede i gården. Den viser os, at Teknik- og miljøforvaltningen ikke længere tager den plan, der har ligget til grund for gården i årtier, alvorligt. Beslutningen bør omgøres”, hedder det i en henvendelse til politikerne fra gårdlauget i Brøstekarreen.
Om det så også bliver tilfældet er ikke til at sige, for foreløbig skal forvaltningen redegøre for hvorfor de har handlet, som de har gjort. Forvaltningen har overfor Lokalavisen Havnefronten forklaret, at ”I sagen har der været en saglig grund til at fravige kravet om port, bl.a. på baggrund af den uklare årsag til placeringen af porten på så smal en grund. Grunden er meget smal med en bredde på kun ca. 4,2 m, og en port vil i stort omfang begrænse muligheden for huludfyldningen. Dertil er adgangen til gården også sikret ved de fire andre indgange, som er tinglyst i saneringsplanen. I forlængelse af dette har vi tilkendegivet, at det er muligt at fravige servitutten, og at vi derfor ikke vil stille krav om port”.
Det var et enigt udvalg, der bakkede op med DFs krav om en redegørelse.
Be the first to comment