Politi afviser anmeldelse fra Amager Fælled Venner og henviser til Miljøstyrelsen

Byggeriet på Amager Fælled er startet og byggehegnet er allerede på plads.

To politianmeldelser mod By & Havn, som Amager Fælled Venner har indgivet til politiet er afvist af politiet, der istedet oplyser, at det er forhold som Miljøstyrelsen står for.

“Sager om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt skal anmeldes til Miljøstyrelsen, da styrelsen er tilsynsmyndighed. Det er i første omgang Miljøstyrelsen, som tager stilling til, om loven er brudt. Vurderer de, det er tilfældet, kan politiet komme ind i billedet”, oplyser Københavns Politi til Lokalavisen Havnefronten om årsagen til, at de har afvist politianmeldelsen.

Burde Amager Fælled Venners advokater så ikke have vist, hvor man burde klage henne. Jo – svarer talsmand Steffen Rasmussen, der oplyser, at man sideløbende også klagede til tilsynsmyndigheden.

“Amager Fælleds Venner har sat vores advokater på både politianmeldelse og anmeldelse direkte til Naturstyrelsen og deres overordnet myndighed Miljøstyrelsen. Så vi mener at vi har dækket os ind i den udstrækning der er påkrævet. Politiet har meldt tilbage til os at de ikke kan tage stilling til politianmeldelsen og har derfor videre visiteret den til Miljøstyrelsen”, siger Steffen Rasmussen.

I følge ham har Amager Fælleds Venner ikke uanede ressourcer og hovedparten af det arbejde, der bliver lagt i sagen, er frivilligt arbejde hvilket også inkludere flere af advokaterne og juristerne.

Be the first to comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*