Nyt juridisk tovtrækkeri om Fredens Havn

Af Jesper Schou Hansen

Selvom Fredens Havn i Erdkehlgraven stille og roligt er ved at blive ryddet for de mange ulovlige både og anlæg, så er sagen igen løbet ind i et juridisk tovtrækkeri.

Denne gang er det advokat Jonas Christoffersen, der gennem ti år var direktør for Institut for Menneskerettigheder, der er gået ind i sagen på vegne af beboerne i Fredens Havn. Det skriver Berlingske.

Advokaten, der også er kendt som en af forsvarerne for Inger Støjberg, mener nemlig ikke, at alle beboere i Fredens Havn har fået en rigtige vejledning i at klage over myndighedernes beslutning.

Dermed er fem af de dømte efter advokatens mening blevet rådgivet forkert eller slet ikke vejledt af myndighederne om mulighederne for at anke. Det skulle ifølge adv. Jonas Christoffersen være sket på Kystdirektoratets foranledning, da de som myndighed har behandlet sagen.

Ikke første gang

I fald sagen vitterligt er gået i juridisk hårdknude, er det ikke første gang. Kystdirektoratets først politianmeldelse led således skibbrud. Anklagemyndigheden mente simpelthen ikke, at det ville være muligt at få dømt samtlige, som Kystdirektoratet havde politianmeldt. Og i en sådan situation må anklagemyndigheden ikke rejse en sag.

Derfor måtte Kystdirektoratet på den igen – og i anden omkring fik de afsendt en lang række individuelle politianmeldelser. Og denne gang var der større held. Således har Københavns Byret afgjort en række sager om ulovlige både og anlæg – og alle er kendt skyldige. Dermed har både og anlæg skullet fjernes.

Ved retsmøderne lød dommene på en bøde på 5.000 kr. og løbende tvangsbøder på 1.000 kroner for hver måned fra august, påbuddet fra Kystdirektoratet ikke bliver efterkommet. Den første dom blev ikke anket, og det er her advokat Jonas Christoffersen er gået ind.

Den anden række af domme fra Byretten er imidlertid anket. Kystdirektoratet fik således den 9. september 2020 oplyst af anklagemyndigheden, at fem af sagerne er anket.

Anken medfører, at der ikke kan opkræves tvangsbøder, og så længe der ikke kan opkræves tvangsbøder, så kan man heller ikke sige, at ejerne ikke retter sig efter dommen. Dermed kan bådene heller ikke fjernes.

Så indtil dommene er afgjort i landsretten, så fjernes der ikke flere både. Kystdirektoratet forventer dog, at der sker i løbet af 2021.

Ankede aldrig

Selvom Esben Banke, der var initiativtager til Fredens Havn og blandt de tiltalte i sagen, har fortalt til Havnefronten, at de overvejede at anke de første sager, så skete det aldrig. Her er påstanden fra advokat Jonas Christoffersen, at de dømte aldrig fik de nødvendige informationer – eller forstod dem – omkring muligheden for at anke.

Dengang sagde Esben Banke til Havnefronten, at ”der har i hvert fald allerede været talt om mulighederne for at anke”. Noget som så ikke skete.

Københavns Kommunes Socialforvaltningen har i forbindelse med fjernelsen af Fredens Havn været inde over for at vurdere behovet for genhusning af de mennesker, som vil blive hjemløse. Et behov som kommunen mener at kunne dække med de eksisterende ressourcer.

Senest har Fredens Havn henvendt sig til Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune med ønsket om, at kommunen tildeler dem fast plads i den nordlige del af Erdkehlgraven til deres både.