Ny gangsti åbnet på Engholmene

Der bygges fortsat rigtig meget i det nye kvarter Engholmene. Men nu er endnu en adgangsvej for gående til og fra Engholmene blevet åbnet. Med den nye adgangsvej kan fodgængere nu også komme til og fra boligøerne via den nordlige ende af området.

Den ny rute går ad Fiskerihavnsgade og forbi Nobelholmen. Herfra krydses byggepladsen via et fodgængerfelt, hvorefter ruten fortsætter langs kanalen mellem Nobelholmen og Sivholm og frem til broen, der leder til Kærholm.

Ruten er alene en fodgængervej, og det er derfor ikke tilladt at cykle – derimod må cyklen gerne trækkes. Netop fordi ruten krydser en byggeplads, så understreger developeren NPV, at det er vigtigt, at man følger skiltningen og ikke går ind på byggepladserne.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*