Danske Abacus Medicine rykker ind på Enghave Brygge i et af de større kontorbygninger, der ligger helt ud til havnekajen. Men inden skal bygningen, der ejes af Dades, renoveres.
Bygningen, der ligger på nr. 35-37, stammer tilbage fra 1997 og er blandt de bygninger, som kommunen gav tilladelse til for at få sat gang i København, der i årene inden havde balanceret på grænsen til konkurs. Mange borgere har siden ment, at den og naboerne da heller ikke just kandiderede til nogen arkitekturpris. Ikke desto mindre har bygningerne siden opførelsen været populære som kontorlokaler, ligesom området i takt med, at mere og mere bliver færdigt, mere og mere ligner et noget mere trendy område i byen. Således er Bjarke Ingels’ studieboliger, Kaktustårnene, færdige til indflytning næste år, og i 2023 forventer IKEA at åbne et varehus på Kalvebod Brygge.
Abacus Medicine er familieejet og i kraftig vækst, havde behov for flere kvadratmeter. Medicinalfirmaet blev grundlagt i København i 2004 og har lige siden boet på indre Vesterbro. Virksomheden har i dag 250 medarbejdere i København og mere end 1.000 globalt. De flytter ind til september, når renoveringen er færdig. Ejendomsselskabet Dades ejer desuden bygningerne Glaskuben og Krystallen på Kalvebod Brygge.
Abo
Be the first to comment