Af Mette Ydebo
En ny tilbygning er på vej på Slotsholmen i form af en bygning tegnet af den verdensberømte arkitekt Daniel Libeskind. Den er 40 kvadratmeter stor, men en sensation! Det er Dansk Jødisk Museum, hvis indvortes i forvejen er skabt af Libeskind, som nu har formået mesteren til at tegne et nyt indgangsparti til museet.
Huse skal agere i et samfund
Arkitektur skal ikke skabe velvære, har Libeskind udtalt, og hans huse og udvidelser af dem kloden rundt er da også spidse, takkede og strittende. Frem for alt er de betydningsbærende og historiefortællende. Tanken er, at de skal flytte noget hos deres betragtere, give anledning til stillingtagen. I Berlin zigzagger det jødiske museum sig ind i bybilledet og påminder om en skæbnesvangert skiftende sameksistens af jøder og tyskere. Til Hong Kong designede Libeskind luftige rum i ni etager til medieuniversitetet. Lavteknologibygningens lokaler skal kanalisere den kreativitet, hightech-studenterne forventes at udvikle. Og til museet for kunst, verdenskultur og naturhistorie i Toronto har han ladet sig inspirere af den mineralogiske afdeling og konstrueret en gigantisk krystallisk struktur.
København har hidtil måttet nyde Libeskinds kunst indendørs, hvor han i Dansk Jødisk Museum symbolsk har genskabt fortællingen om flugten over Øresund i 1943. Enkelte linjer indefra er trukket helt ud på pladsen foran entreen i form af granitbænke og streger på gangbelægningen. Det er disse linjer, som nu rejser sig i vanlig kantet stil for at blive til vægge i en ny forhal, hvorefter Slotsholmen i starten af 2022 stolt kan fremvise et minihus kreeret af mesteren.
”Bygninger, som har mening, bringer dig i tæt forhold til verden” er et andet af arkitektens udsagn. De mange fortolkningslag, hans huse byder på, fremmer kulturel viden og refleksion. Fornemmelsen af at være ombord på en båd, sådan som det er tilfældet i Dansk Jødisk Museum, er redning og fare i én oplevelse. Lyset kan ikke skilles fra mørket.
Helt i tråd med Daniel Libeskinds emotionelle værktøjer til at ramme punktet for eftertænksomhed og mulig handling foregår for tiden en omplacering af al inventaret i husets indre rum.
Museet skal turde mere
Den relativt nytiltrådte direktør for det jødiske museum, Janus Møller Jensen, glæder sig til at synliggøre museet langt mere og samtidig give det en stemme udadtil.
”Antisemitisme er i vækst – også i Danmark”, siger han, og det ligger ham meget på sinde, at museet får en rolle i bekæmpelse af den.
”Men det er også vigtigt, at det mere overordnet handler om tolerance kontra forfølgelse, så andre minoriteter kan spejle sig i fortællingerne. Derfor må indholdet i museet gøres vedkommende og tilgængeligt for flere mennesker”.
Det statsanerkendte museum er forpligtet til at basere sin formidling på dansk-jødisk historie, men på den baggrund håber han at kunne række ud og gøre kulturinstitutionen mere fremtrædende i den almene debat. Det skal fx ske ved at modernisere museet og lægge mere liv ind i genstandene ad digital vej.
Janus Møller Jensen forklarer, at når Libeskinds arkitektur er ”en af vores største museumsgenstande”, kan det paradoksalt nok være en udfordring for de ting, huset i øvrigt rummer. I bestræbelsen på at fremhæve hver genstands egen beretning arbejdes der parallelt med byggeriet på at tilvejebringe en helt ny permanent udstilling. Ved hjælp af blandt andet scenografi og digital formidling skal følelserne involveres, så gæsten ikke bare står og læser en tekst ved en montre.
”Ud over scenografi og de digitale lag, man kan lægge i form af skærme, belysning og effekter, arbejder vi med at lave projektioner på vægfladerne og have fordybelsesbrønde, hvor du kan dykke yderligere ned i fortællingen”, siger museumsdirektøren.
Det mere markante og ansvarstagende museum forventes at åbne til januar.
Hør mere om portalen i juli
Dansk Jødisk Museum afholder torsdagsbarer i Bibliotekshaven den 1.7. kl. 17.30, den 15.7. kl. 17.10 og den 29.7. kl. 16.50, hvor man kan høre om Daniel Libeskind og den kommende portal. Der er gratis adgang.
Be the first to comment