Amager Fælled Venner har ikke fået ret i deres klagesager mod By & Havn. Både Miljøstyrelsen, politiet og Københavns Kommune har afvist sagerne og dermed fortsætter byggeriet på den såkaldte Campinggrund uændret.
I februar startede By & Havn arbejdet med Fælledby med etablering af byggeplads samt etablering af nye levesteder for områdets beskyttede padder. En del af arbejdet bestod også i at sikre, at ynglende fugle, særligt lærker, ikke bygger reder og dermed bliver forstyrret under forårets og sommerens kommende aktiviteter på byggefeltet.
Det var det arbejde, som Amager Fælled Venner politianmeldte. Og det er alle de klager, som nu er blevet afvist af samtlige myndigheder. Der er hverken sket overtrædelse af jagtloven, den VVM tilladelse der er givet eller andre af de klagepunkter, som foreningen har fremført.
I følge Amager Fælled Venner har forstyrrelsen af lærkerne været i strid med loven. Men det mener Miljøstyrelsen ikke er rigtigt. Her påpeger man, at lærken har ynglepladser andre steder end på det meget lille område, som byggefeltet udgør på Amager Fælled.
Nej: intet er overtrådt
Både Københavns Kommune og Miljøstyrelsen har nu afvist klagerne med begrundelse om, at ingen regler og love er overtrådt. Politiet har ligeledes valgt at afvise politianmeldelsen med henvisning til, at det er en sag, som Miljøstyrelsen skal vurdere, ikke politiet. Og denne anmeldelse er nu afvist.
Arbejdet på Fælledbys byggefelt kører derfor videre, og By & Havn forventer at cirka to tredjedele af et 430 meter langt stendige er færdigetableret inden for de næste par uger. Stendiget skal fungere som nyt levested for områdets beskyttede padder, og de padder, der p.t. findes på områdets lysåbne areal, vil her i løbet af foråret blive flyttet til det nordøstlige krat, indenfor den del af byggefeltet, som ikke berøres.
Når byggeriet af Fælledby er færdigt vil cirka fem procent af Amager Fælled været bebygget – i forhold til idag. Det vil sige, at 95 procent af Amager Fælled vil være uberørt sådan som man kender det idag. Byggefeltet på Amager Fælled er placeret hvor det konkursramte vandrehjem er placeret, på dennes parkeringsplads samt på det gamle lodsepladsområde bag vandrehjemmet. Frem til 1974 var området en aktiv lodseplads.
Amager Fælled Venner: Vi er ikke enige
Ikke overraskende er Amager Fælled Venner ikke enige i afgørelserne. De mener uændret at de har ret selvom klagerne er blevet afvist. Vi har spurgt talsmand Steffen Rasmussen om årsagen og han forklare det således:
“Miljøstyrelsens frikendelse af By & Havn er efter vores overbevisning fortaget på et tvivlsom grundlag. Onsdag den 24 Februar påbegyndte man klargøringen af arbejdet på byggegrunden med kørsel med store maskiner og udlægning af køreplader. Alt sammen noget der kan medføre drab på specielt den store vandsalamander der er en bilag-IV beskyttet art. Vandsalamanderen var på dette tidspunkt stadigvæk i sit vinterhi under jorden og kunne potentielt blive mast ihjel af de iværksatte aktiviteter”, siger Steffen Rasmussen.
“Miljøstyrelsen lægger vægt på at de ikke fandt nogen individdrab. Eventuelle individdrab ville også være svære at konstantere ved en besigetelse onsdag den 3. marts da eventuelle individdrab vil være under jorden”, siger han.
“By og Havn pågyndte dagen efter besigetelsen, rydning af krat i området, også steder hvor bilag-IV arten tidligere er konstantert. Alt matrialet fra rydningen blev bortkørt med det samme, så eventuelle individdrab ikke efterfølgende kunne konstanteres. Selve rydningen af vegatationen har Amager Fælleds Venner også indgivet en klage på, til Miljøministeret og har ikke fået nogen afgørelse endnu”, understreger Steffen Rasmussen.
Vi bemærker også at By & Havn først får deres dispensation fra artsfredningsloven fredag den 12. marts 2021, dvs. mere end 2 uger efter de er påbegyndt deres arbejde. Beskeden fra By & Havn på vores henvendelser den 24. februar var at de havde alle de nødvendige tilladelse, hvilket dette med al tydlighed viser de ikke havde.
At de efterfølgende har fået tilldelsen ændrer ikke på den måde hvorpå et professionelt firma i byggebrancen agerer og helt tilsidesætter kravet om tilladelser før man går i gang med de naturskadelige aktiviteter. Dette er vel og mærke aktiviteter der forgår i et område der indholder fredede arter og som grænser op til andre fredede naturområder, som man bør vise ekstra hensyn til. En tilsidesættelse der i den grad udfordrer ens retsfølelse.
By & Havns aggeren klæder ikke en halvoffentlig virksomhed. Amager Fælleds Venner mener at sagsgangen er noget Københavns Kommune bør se på med stor alvor.
Be the first to comment