Hotel på Gammelholm skifter ham

I mange år har Best Western Hotel City været at finde i Peder Skrams Gade, men nu har hotellet gennemgået en omfattende renovering og slået dørene op under navnet ”The Huxley Copenhagen” – og føjer sig dermed til listen af boutiquehoteller i København.

Alle 81 værelser, fra standardværelserne til juniorsuiten, er blevet nænsomt renoveret og inspirationen er hentet fra det lokalområde, hvor hotellet ligger. De vigtigste elementer i renoveringen er dansk design, personlighed og funktionalitet, som skal få gæsterne til at føle sig hjemme, i hvad de skal opfatte som afslappede og luksuriøse omgivelser.

”Forvandlingen markerer en ny begyndelse for hotellet Best Western Hotel City Copenhagen, som det har heddet siden 1955. I renoveringsperioden, hvor hotellet har været lukket, valgte vi med store investeringer og hårdt slid at give hotellet et nyt liv”, siger Eva Grimsehl og Claus Hegelund Bruun, der ejer hotelbygningen. Hotellet er nu en del af BW Premier Collection.

Jesch

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*