Havnens gamle bolværker er på retur

Vil man bo på en husbåd, eller rettere en bolig på vand, så kræver det et såkaldt bolværk. Altså en fortøjningsmulighed, som der i den gamle havn var rigeligt af til de mange industrielle skibe, som lagde til i havnen som en del af deres erhverv.

Men i havnen er de gamle bolværker gradvis på retur. Havnens udvikling fra gammel industrihavn til beboelse og rekreativt område gør de gamle havnekajer overflødige. I stedet erstattes de af stensætninger, som er billigere at vedligeholde, eller træbrygger, som ikke er egnede til fortøjninger. Dette medfører, at tiderne for de populære og eftertragtede husbåde bliver mere og mere trange.

Kanalerne i den indre by (Nyhavn, Frederiksholms og Christianshavns Kanal m.fl.) er fredede siden ’60-erne, og Krudtløbet og Søminegraven ved Nyholm er i en proces, hvor fredning er i sidste, afgørende fase. Med fredningen bevares nogle af de sidste autentiske bolværker i en proces, hvor havnen i stigende grad kommercialiseres. Men der er stadig en del tilbage – Kalvebod Brygge, Refshaleøen, Tømmergraven og en række steder på Holmen m.m.

HG

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*