Glyptoteket kalder på opmærksomhed

Tekst og foto af Jette Ingerslev

Ny Carlsberg Glyptoteket ligger midt på H. C. Andersens Boulevard med sin grønne kuppel, røde mursten, buer, søljer, relieffer og mange skulpturer. Den eventyrlige facade på arkitekt Vilhelm Dahlerups bygning fra 1897 indbyder til at bruge fantasien.

På bagsiden ud mod Ved Glyptoteket ligger den lille park nu med blomstrende forårsløg og Haack Kampmanns røde og mere stramme bygning fra 1906, bygget med inspiration fra Mausolæet i Halikarnasos og kronet med en trappepyramide med Pallas Athene på toppen. Vi finder også en kopi af to heste fra Inden i dette store museumspalads, mens brygger Carl Jacobsen selv, skjuler sig i Vinterhaven (fra 1906). Her er kuplen og derfra er der adgang til den nyeste fløj, tegnet af Henning Larsen i 1996.

For tiden blokerer ”Kong Covid” hele bygningskomplekset, der i sine smukke lokaler skjuler mere end 10.000 kunstværker. Se, det er jo en ganske anden historie! Nu gælder det en tur udenfor.

Dantes Plads 7

Fronten på Glyptoteket er prydet af skulpturer af mange af 18-tallets personligheder indenfor billedhuggerkunsten. Til højre for indgangen findes de franske kunstnere – først i helfigur Paul Dubois (1859-1938), udført af franske François-Raoul Larche (1860- 1912) i 1902. Videre mod højre ses buster af Jean-Baptiste Carpeaux (1827-1875), Alexandre Falguière (1831-1900), Auguste Rodin (1840-1917), og C. Meunier (1831-1905). Foran står bronzen ”Løve i kamp med en slange” (1832) af den berømte dyreskulptør Antoine-Louis Barye (1795-1875).

Til venstre ses de danske kunstnere – først en helfigur af J. A. Jerichau (1816-83), ukendt kunstner, og derpå fire buster af (H.W. Bissen (1798-1868), H.E. Freund (1786-1840), J. Wiedewelt (1731-1802), Th. Stein (1829-1901). Foran står Barye’s ”Siddende Løve” fra 1848 .

De to løver kunne tages som symbol på livet og kunsten: Der er tider til udfordringer og kamp, og tider til refleksion og hvile.

Niels Brocksgade

Videre med uret til Niels Brocksgade findes i den lille hundehave tre bronzer af ”Hammersmed” (1885) af Constantin Meunier, den dansk-tyske kunstmaler Asmus Jacob Carstens (1754 –1798) udført i 1883 af Theobald Stein (1829-1901) og ”Landarbejder” (1899) af Jules Dalou (1830-1902). I den næste lille have findes bronzen ”Stående Kvinde” af Astrid Noack (1888-1934) fra 1944. Denne skulptur viser en nøgen kvinde med et klæde i venstre hånd. Klar til vinterbadning?

Glyptotekets Park

Den lille park blev anlagt i 1906-1908 efter tegninger af stadsgartner Valdemar Fabricius Hansen (1866-1953). Den har strengt symmetrisk anlagte plæner og blomsterbede i centrum, store træer og mange buske i bedene ud mod det omkransende gitter. Lige nu er der erantis og vintergækker.

Den første bronze, der møder blikket, er ”Moderkærlighed” fra 1893 af Meunier. Den viser en tung, robust og ikke særlig glad mor med to nøgne børn. Den blev placeret på en lille plæne mod øst.

Hen mod midten af bygningen står en bronze af en nøgen kvinde, udført af Svend Rathsack (1885-1941) og opstillet i 1941. Hun strækker armene op, måske for at holde solen borte, og bærer titlen ”Stående Kvinde”.

Helt centralt burde stå ”Grubleren” af Auguste Rodin (1840-1917), men den er ved at blive restaureret mhp. Glyptotekets kommende udstilling om Rodin.

På hver side af det eneste vindue ud mod syd ses to store relieffer, udført af Carl Aarsleff (1852-1918) for at vise de gavmilde givere af Glyptoteket og modtagerne af gaven. Til venstre ses således en konge som symbol på Riget og en dronning som symbol på Staden. Til venstre står Ottilia og Carl Jacobsen, iført klassiske togaer. Ottilia lægger anerkendende sin venstre hånd på skulderen af Carl, der har gavebrevet i sin venstre hånd.

Videre går turen forbi endnu to nøgne kvinder i bronze – først ”Stående Kvinde” (1941) med løftede arme –måske for at holde solen borte – af Svend Rathsack (1885-1941) og derpå ”Moderne Pige” i afslappet stilling med hænderne hvilende mod hoftekammen (1930) af Gerhard Henning (1880-1967).

På den lille plæne mod Tietgensgade står ”Trold, der lugter kristenblod” fra 1896 af Niels Hansen-Jacobsen (1861-1941). Carl Jacobsen købte skulpturen i 1902, og den blev stillet op på pladsen foran Jesuskirken. Det var dog ’for meget’ for nogle i menigheden, og trolden blev flyttet til Glyptotekets Have.

Tietgensgade

Her møder man først en smal have med bronzen af en nøgen, ung kvinde GUAPA (spansk: skønhed) fra 1951 udført af Gottfred Eickhoff (1902-1982). Hun har halvlangt hår, ansigtet vendt mod jorden, nedhængende arme og spredte fødder.

I den næste lille have følger en bronzer af Meunier, ”Sædemand” (1896), og derpå et monument opstillet i 1911 og udført af Ludvig Brandstrup (1861-1935) af den danske arkæolog Georg Zoëga (1755-1809), der tilbragte det meste af sit liv i Rom. På en solid, guirlandesmykket granitsøjle ses Zoëga, der sidder og løfter en lille egyptisk (?) skulptur op, måske for at markere, at mange danske kunstnere blev undervist af ham i Rom. Den lille rundgang slutter med Meunier’s ”Havnearbejder” fra 1893.

Dantessøjlen

Hvis turen skal afrundes godt, bør man gå ud på plænen midt på H. C. Andersens Boulevard, hvor der for 99 år siden blev nedlagt grundstenen til Dantessøjlen – et monument bestående af en sokkel med tekst, en gammel søjle – en gave fra byen Rom – og på toppen ”Beatrice”, udført i 1924 af Einar Utzon-Frank (1888-1955). Monumentet er opstillet på det, der retteligen hedder Dantes Plads, for at mindes 600 året for Dante Aligheris død d. 14. september 1321.