Pressesiloen, den store Wennberg Silo og Geminis frøsiloerne står som massivt vidnesbyrd om industrihistorien i havneløbet på Islands Brygge.
Af Henrik Gutte Koch
Tidligere var bygningerne en del af Dansk Sojakagefabrik, der med en produktion af foderstof og klor var en af Københavns store arbejdspladser. Siden blev virksomheden lukket i 1992, og siloerne stod på havnekajen i små ti år forladte, som rå og triste monumenter over Islands Brygges erhvervsmæssige storhedstid. Sådan er det ikke længere.
Havnefronten vil i denne og de kommende udgaver fortælle og beskrive den spændende og krævende opgave, det er at ombygge en gammel, forladt cementsilo til spektakulære boliger af høj kvalitet, og hvilke enorme udfordringer sådanne projekter stiller til arkitekter, ingeniører og byggefirmaer.
Entreprenørfirmaet NCC købte den nordlige del af Sojakage-området af Dansk Sojakagefabrik. Marius Møller var dengang projektdirektør hos NCC.
”Den oprindelige kommuneplan forudsatte, at der ikke skulle bygges på havnefronten. Det havde betydet, at de gamle siloer, der fortæller den gamle historie fra Sojakagefabrikken, ville have været fjernet i dag. Men både arkitekt, grundejer og NCC så siloerne som en vigtig del af byrummet og fik overbevist Københavns Kommune om en bevaring”, siger Marius Møller.
Samspil mellem nyt og gammelt
Siloen er opført i flere etaper op gennem 1960’erne og er med sin store, massive krop beliggende lige nord for Bryggebroen over til Fisketorvet. Den bestod af 12 runde og 4 kvadratiske betonsiloer. Projektet fik Tage Lyneborg som arkitekt.
”Wennberg-siloen er oprindeligt brugt til opbevaring af korn, og i forbindelse med ombygning til boliger blev der skåret hul i siloerne, og det blev konstateret, at de indvendigt var blevet foret, og denne foring måtte fjernes for at ombygge dem til boliger”, siger Marius Møller.
Der var ikke meget, der var lige til. Så det krævede en del at få omdannet siloerne til boliger.
”Processen var at hejse en maskine ned, der bankede den indvendige foring af. Efterfølgende blev der skåret hul i den nederste etage, så håndværkerne kunne komme ind og montere forskalling til et etage-dæk, der blev støbt af beton. De næste huller blev skåret, og yderligere dæk støbt fortløbende. Der blev desuden skåret hul mellem silorørene, hvor der skulle være adgang, og sådan blev alle 16 etager successivt etableret”, fortæller Marius Møller.
Den meget komplekse arbejdsgang med skæring og dækstøbning var lige så dyr som at støbe en hel ny konstruktion.
Fra korn til 142 boliger
”Bygningen indeholder nu 142 boliger fordelt på 16 etage, og alle boliger er i de oprindelige gamle silorør, hvor hulrum mellem de runde og firkantede silorør også er brugt til sekundære rum. Siloerne er udvendigt blevet varmeisoleret og påført puds, så de fremstår som en samlet organisk form”, siger Marius Møller.
Nordea købte efterfølgende Wennberg-ejendommen af NCC, som udviklede grundlaget for lokalplan Havnestad i et tæt samarbejde med ØK og Sojakagefabrikken.
”Tage Lyneborgs udfordring som arkitekt var at bevare siloens kraftfulde udtryk og erindringen om et tidligere industrianlæg for på den måde at skabe et samspil mellem nyt og gammelt. Det synes vi lykkedes særdeles godt. Lejlighederne er senere gradvist blevet omlagt til ejerlejligheder”, siger Marius Møller.
Glade beboere
Og beboerne er glade for resultatet. Det fortæller Wennberg-siloens beboerformand, Per Krogager, der bor i en af de spektakulære lejligheder med de cirkulære indre former. Her har han boet med hustruen Lea siden 2014.
”Det første, vi faldt for, var placering og udsigten. Direkte mod havnens liv. Kærligheden til bygningen er kommet til sidenhen – fortiden er så blevet en del af bevidstheden om at bo her”, siger Per Krogager.
Vi sidder over en kop kaffe i deres helt cirkulære stue, formet af den gamle silo.
” Der er nogle udfordringer her, vi har måttet tage med. Et traditionelt reolsystem passer f.eks. ikke ind. Og malerier og selv et ophæng til TV er ikke bare lige….., og du skal have den store borehammer frem for overhovedet at bore noget ind i de hårde, tykke betonvægge” fortsætter Per Krogager.
Alligevel er de begejstrede og glade for at bo i den spændende silo på Islands Brygge 30, hvor Per også har en mindre båd i den nærliggende lille lokale lystbådehavn.
”Vi føler os privilegerede over at bo her”, siger Per Kroager. Og det var netop, hvad NCC i sin tid gerne ville opnå med projektet.
2 Comments
hvorfor hedder den Wennberg siloen?
Den er formentlig opkaldt efter producentnavnet af de maskiner, der fandtes i siloen.