Fra Holmens Kanal markerer Niels Juel slaget i Køge Bugt 1677

Tekst og foto: Jette Ingerslev

På Holmens Kanal midt i byens heftige trafik står den store skulptur af admiral Niels Juel (1629-97) omgivet af Nationalbanken og Danske Banks bygninger. Mange mennesker har gennem årene passeret stedet og vel undret sig over meningen med denne skulptur netop her – men formentlig skal den forme kvarteret Gammelholm.

I perioden 1860-77 udformede arkitekt Ferdinand Meldahl (1827-1908) en bebyggelsesplan for det nye område Gammelholm, hvor gaderne blev anlagt der, hvor der før havde været kanaler. Holmens Kanal blev kastet til i 1864 og kom til at danne grænsen mellem Middelalderbyen og Gammelholm.

Efter nederlaget ved Dybbøl i 1864 var der et nationalt ønske om at styrke de interne forhold. Som Enrico Dalgas (1828-94) udtrykte det: ”Hvad udad tabes, skal indad vindes”. Det førte til, at tidligere tiders helte blev hyldede med adskillige statuer rundt om i hele landet.

Skulpturen af Niels Juel var resultatet af en bunden konkurrence, som blev vundet af Theobald Stein (1829-1901).

Monumentet

Monumentet var en gave fra en komité, der ønskede at markere 200-året for Slaget i Køge Bugt, hvor admiral Niels Juel ledede den danske flåde til sejr over den svenske. Modellen blev udført i 1878 og opstillet i bronze i 1881 på nuværende sted.

Som helhed fremstår statuen som en historicistisk heltedyrkelse. Det godt 8 meter høje og 5 meter brede monument er pompøst og fyldt med symboler. Det forestiller Niels Juel ombord på sit krigsskib Christianus Quintus.

Der er en rød og hvid-ternet ølandssandstensbelægning mellem statuen og det ottekantede smedejernsgitter, der med cirka en meter i højden omkranser den lille plads. Midt på den lille plads er monumentet bygget op i carrara-marmor som en trappe med tre etager, der slutter med en 70-80 cm høj base. Her er der placeret et mindre, men symbolspækket skib med fantasiuhyrer i hver ende. Midt på det lille symbolskib står en firkantet, massiv marmorbase pyntet op med flere skjolde. Her finder vi blandt Rigsvåbenet og Niels Juels våben havdyr, spillende unge mænd, frugter, egeblade, spilleinstrumenter – og kanoner. Denne base har på toppen endnu et marmorsegment, hvorpå søhelten – Niels Juel – står.

Han støtter sig til en mortérkanon og er med sin kommandostav i højre hånd netop i færd med at give ordre til, at slaget kan begynde den 1. juli 1677 under Den skånske Krig. Den venstre hånd holder let om kården.

Han er iklædt en aflang admiralshat, en lang draperet jakke, som er pyntet med sløjfer og ordener. Bukserne sidder løst på en skødesløs – og i tiden sikkert moderne – måde. De store søstøvler har en bred, ombukket kant med blonder for oven.

Som person udstråler han selvsikkerhed og styrke. Noget, der gerne skulle ”smitte af” på beskuerne.