Fang fisk på Det Kongelige Teater

Nu kan du fiske med Det Kongelige Teater. Foto: Richard Clark.

Gennem de seneste år har lystfiskeriet i den grad fået fat i den danske befolkning, og nu vil Det Kongelige Teater også være med på trenden. Derfor afholder Det Kongelige Teater den 11. oktober Lille Lystfiskerfestival i og ved Skuespilhuset.
Fra om eftermiddagen kan man ved Ofelia Plads og kajen ved Skuespilhuset fiske sammen med nogle af landets allerbedste lystfiskere og selvfølgelig få nogle tips og tricks fra dem.
Senere samme dag rykker man indenfor i Skuespilhuset til spændende talks om havørreden – den mest populære fisk at fange i Danmark – og glæden ved lystfiskeri med journalist og lystfisker Mikkel Frey Damgaard som vært. Her er der blandt andet besøg af den professionelle lystfisker Gorden P. Henriksen, fiskebiolog Kaare Maniche Ebert, filmmand Niels Vestergaard og Sabine Noe Bech fra fiskekollektivet Fiskekonerne.
Så er man interesseret, så grib din fiskestang, fiskemadding og fiskemakker og kom til Lille Lystfiskerfestival. Arrangementet er gratis og kræver blot, at man har booket en billet forinden på Det Kongelige Teaters hjemmeside.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*